Sæsonplanlægning - giver det mening på alle hold?

Hvornår
19. sep 2020 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Spektrum Odder, Parkvej 5, 8300 Odder, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 55 3201

Bliv klædt på til den bedste sæson 
Giver sæsonplanlægning mening på alle hold? Kom og bliv inspireret til en fantastisk sæson.

Kan du svare JA til noget af dette: 
· Jeg planlægger hverken træning eller sæson, jeg tager det bare, som det kommer 
· Jeg planlægger på vej til træning 
· Jeg planlægger i starten af sæsonen, og så glemmer jeg det lidt 
· Det er ikke nødvendigt med planlægning - de skal jo bare have pulsen op 
· Opvarmningen improviserer vi fra gang til gang 
· Det er kun hovedtræneren, der kender programmet

Så synes vi, du skal komme og være med, når Mick Ørting deler ud af sin erfaring med kvalitetssikring af hold. Han viser, hvorfor sæson- og træningsplanlægning er vigtig på alle hold - og hvordan også du kan planlægge og få mere overblik og målrettethed på dit hold.

Få tips til: 
· sæsonplanlægning og den røde tråd i sæsonen 
· hvad der skal indgå i alle træninger og opvarmninger 
· hvordan I inkluderer alle i planlægning, så alle ved, hvad der skal ske, og træningen ikke vælter ved fravær af en enkelt træner 
· hvordan I involverer og aktiverer hjælpeinstruktørerne, så alle føler et ansvar og alles evner bruges 
· effektive planlægningsværktøjer

Når du går hjem fra dette kursus, er du fyldt op med ny viden og er klar til at planlægge den bedste sæson for både gymnaster, trænere og hjælpeinstruktører.

Om underviseren: Mick Ørting har TeamGym i Gymnastik Odder, hvor han har gymnaster i alderen 4-16 år. Han har stor erfaring i at undervise både børn og unge og har selv dyrket gymnastik hele livet. Mick underviser på flere kurser i DGI og er også landsunderviser på Springsikkeruddannelserne.

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Lise Buttle på telefon: 7940 4309 eller mail: lise.buttle@dgi.dk 

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle instruktører, der underviser gymnastikhold. Hjælpeinstruktører er også meget velkomne i følge med instruktøren (eller instruktørerne). 

Tidsplan 
5 min.: velkomst og intro 
2 timer: undervisning - praktik og teori 
10 min.: pause med forfriskning 
40 min.: undervisning - praktik og teori 
5 min.: afslutning og evaluering

Programmet kan ændres på kursusdagen. 

Mick Ørting, Mick Ørting

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer