Forældre/barn Classic, 3-6 år

Hvornår
19. sep 2020 kl. 10:00 til 14:00
Hvor
Næshøjskolens gymnastiksal, Gl. stillingvej 424, 8462 Harlev J, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 55 3242

Fokus på de yngste gymnaster og deres voksne 
Her er kurset for dig, der underviser på forældre/barn-hold og gerne vil have frisk inspiration til timerne. Vi dykker ned i det skønne univers omkring børnegymnastik og motorik. Vi ser på, hvilke øvelser, der passer til denne aldersgruppe af gymnaster, hvordan vi arbejder med gymnastikken, så både børn og voksne er med – og hvordan vi giver børnene et godt første møde med gymnastikkens spændende univers.

Vi arbejder med:

  • opbygning af en fed time
  • at fastholde fokus
  • lege, hvor alle kan være med
  • redskabsbaner, der kan bruges af både de yngste og de ældste
  • at få forældrene med på banen, så alle synes, det er fedt at komme til gymnastik
  • at lege med musikken
  • lækre og afslappende cool downers

Når du tager hjem fra kurset, er du klar til den nye sæson med nye, gode lege og øvelser.

Vi gør opmærksomme på, at kurset er en gentagelse af kursus fra 2019. 

Om underviseren: Anne Lyager er en garvet underviser på både puslinge-, børne-, ungdoms- og voksenhold. Hun er formand i Harlev Gymnastikforening og ved, hvad der rører sig i lokalforeningslivet – både som underviser og aktiv gymnast. Udover gymnastik underviser Anne også i Yoga.

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Hvis du har spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte Lise Buttle på 7940 4309 / lise.buttle@dgi.dk

Målgruppe

For instruktører, der underviser forældre/barn-hold med børn i alderen 1,5 til 4 år.

Et kursus både for nyere instruktører, men også for dig, der bare savner lidt nyt at tage med hjem i gymnastiksalen.

Anne Lyager, Anne Lyager

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer