Gymnastikskole i Høst IF: Giv påskeferien ekstra power med tre dage på gymnastikskole!

Hvornår
6. apr kl. 09:00 - 8. apr 2020 kl. 15:00
Hvor
Høst Hallen, Mejsevej 1, Hadbjerg, 8370 Hadsten, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 12 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 09 55 6002

Påskeferie med fuld fart og masser af energi! 

Tag med, når Høst IF afholder gymnastikskole. Det bliver tre dage med sjove oplevelser sammen med jævnaldrende piger og drenge. 
 
På gymnastikskolen skal vi lege og ha' det sjovt. Vi skal springe på måtte og lave serier til musik. Instruktørerne står for programmet, som er fyldt op med alt det bedste de har i rygsækken! Vi skal bruge tre dage i hallen, hvor vi skal være aktive til god musik og brænde en masse energi af. 
 
Hvem kan deltage? 
Alle børn fra 6 til 12 år - både piger, drenge, øvede og nybegyndere. Gymnastikskolen er for alle børn, uanset om du går til gymnastik i en forening eller ej. 
 
Hvad får jeg?

  • En fed oplevelse
  • Masser af bevægelse
  • Nye venner
  • Smil på læben
  • Mulighed for at forbedre dig gymnastisk
  • En flot mulepose og en drikkedunk
  • Formiddagssnack hver dag

 
Hvad skal jeg selv gøre?

  • Komme til og fra hallen
  • Medbringe en sund og lækker madpakke
  • Huske drikkedunk
  • Være omklædt til bevægelse

 
Tid og sted 
Mandag den 6. april 2020 til onsdag den 8. april 2020. Alle dage fra klokken 9.00-15.00 i Høst Hallen, Mejsevej 1, Hadbjerg, 8370 Hadsten. 
 
Kontaktperson 
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Gunvor Bakkegaard, tlf. 22222385 / gunvor@oedumdamgaard.dk  
 
Deltagermail 
Ca. en uge før skolen starter, vil du få tilsendt en deltagermail med diverse praktiske oplysninger. 
 
Vi glæder os til at se dig!

 
------------

 
Har dit barn brug for ekstra støtte? 
Har barnet normalt brug for ekstra støtte af en voksen, forventes det, at forældrene selv sørger for, at der er en voksen til stede til det formål under hele gymnastikskolen. Giv besked om dette ved tilmelding.

Emma Thalund Nielsen, Josephine Green, Josephine Green

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer