Familietons inspirationskursus

Hvornår
10. okt 2020 kl. 09:00 til 12:00
Hvor
Skibelund Gymnastik- og Idrætsefterskole, Kongeåvej 34, 6600 Vejen, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede

Nummer
2020 11 55 3112

Familietons - et bevægelsestilbud til børnefamilier.

I en travl hverdag, når alle børnefamilier ikke at lege og tonse sammen. Konceptet 'Familietons' har været en succes, da det tager udgangspunkt i bevægelsesglæde, nærvær og fællesskab, hvor familier møder op og er aktive sammen.

Idéen er simpel; Redskabsrummet tømmes, og der bygges baner, hvor særligt børn i alderen 2-6 år udfordres motorisk. Børnene øver, lærer og leger i fællesskab med sine forældre og evt. søskende i fastsatte rammer, og det giver rig mulighed for gode oplevelser og sammenhold i familien. Måske endda alle familiemedlemmers grænser flyttes en smule til en omgang familietons?

Tag gerne 1-2 børn med på kurset for at afprøve banerne.

Om instruktøren: Tina Hejsel er uddannet lærer og har primært arbejdet i efterskoleregi, hvor en del af stillingen bestod i at være gymnastiklærer. Tina har i mange år undervist og vejledt i gymnastik på diverse lokalhold til Rep.hold samt forskellige kurser, og har også siddet i flere gymnastikudvalg.

Tina er stadig selv aktiv gymnast, og er pt. instruktør på flere hold i en lokalforening. Tina brænder for at videregive oplevelser via gymnastikken, og det særlige fællesskab, der kan opstå i den kontekst.

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Marisa Holm Schwartz på mhs@dgi.dk eller 7940 4456.

Målgruppe

Målgruppe: Instruktører i foreninger, som ønsker at starte et bevægelsestilbud op til familier med børn i alderen 2-6 år.

Tina Hejsel

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer