Udtagelse til DGI Sønderjyllands REP og MiniREP hold 2020/21

Hvornår
18. aug kl. 18:30 - 29. aug 2020 kl. 16:00
Hvor
Vojens Gymnastik- Og Idrætsefterskole, Ungdomsskolevej 8, 6500 Vojens, Danmark
Hvem
Udøvere, øvede

Nummer
2020 13 55 8008

Vi glæder os til at udfordre de bedste gymnaster i Sønderjylland!

Fortræning og udtagelse som følgende:

Tirsdag den 18. august 2020 på Vojens Efterskole kl. 18.30 - 21.00 
Tirsdag den 25. august 2020 på Vojens Efterskole kl. 18.30 - 21.00 
Lørdag den 29. august 2020 på Vojens Efterskole kl. 10.00 - 16.00 (Udtagelse)

Holdbeskrivelse for REP

REPholdet er et udtaget hold for dig, der gerne vil udvikle dig som gymnast - også på hold!

På REPholdet bliver det for alvor seriøst: Her skal du gå forrest og repræsentere gymnastikken i din landsdel. REPhold optager nemlig kun de ypperste gymnaster.

Derfor skal du også altid til optagelsesprøve og udtages for at komme med på et REPhold. Du vurderes på både din personlighed og dine gymnastiske færdigheder.

På REPholdet kommer du til at træne på topniveau under kompetente instruktørers kyndige blik. Undervejs styrker du dine færdigheder og hæver dit tekniske niveau, og de mange timers hårde arbejde kulminerer til forårsopvisningerne, hvor du og dit hold går op gulvet op viser det absolutte bedste dansk gymnastik kan byde på.

Holdet har en spring-del og en rytme-del, der både træner hver for sig og sammen. Du vil derfor blive udfordret fysisk såvel som teknisk, mens du og dine holdkammerater også har fokus på at skabe nogle hyggelige rammer for fællesskabet.

REPholdet træner om tirsdagen  
1. halvår på Sundeved Efterskole kl. 19.00-21.30  
2. halvår på Agerskov Efterskole kl. 18.30-21.00

Holdbeskrivelse for MiniREP

MiniREPholdet er et udtaget rytmehold for dig, der gerne vil udvikle dig som gymnast - også på hold!

På MiniREPholdet bliver det for alvor seriøst: Her skal du gå forrest og repræsentere gymnastikken i din landsdel. 

Derfor skal du også altid til udtagelse og udtages for at komme med på et MiniREPhold. Du vurderes på både din personlighed og dine gymnastiske færdigheder.

På MiniREPholdet kommer du til at træne på topniveau under kompetente instruktørers kyndige blik. Undervejs styrker du dine færdigheder og hæver dit tekniske niveau, og de mange timers hårde arbejde kulminerer til forårsopvisningerne, hvor du og dit hold går på gulvet og viser det absolutte bedste dansk gymnastik kan byde på.

MiniREPholdet træner om onsdagen i Nr. Hostrup Multihal kl. 18.30 - 20.30

VIGTIG INFO og generelt

For at kunne gå på et af holdene skal du være aktiv gymnast, instruk/hjælpeinstruktør eller bestyrelsesmedlem i din lokale gymnastikforening, der er medlem af DGI:

På DGI Sønderjyllands Landsdels- og egnshold er der følgende retningslinjer:

  • Hvis du melder dig til at gå på holdet, binder du dig for hele sæsonen - også økonomisk
  • Raterne sendes pr. mail, og skal betales til tiden. Overholdes dette ikke, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,00.
  • Det er vigtigt at den mailadresse man oplyser ved tilmeldingen tjekkes jævnligt, da alle rater og informationer vil blive fremsendt på denne.
  • Stopper du i utide tillægges et administrationsgebyr på kr. 250,00

Forsikring:

DGI kan ikke forsikre dig som gymnast, hvorfor det er en god idé at undersøge, om du er forsikret via dit eget forsikringsselskab.

Jakob Stahl Madsen, Signe Clausen, Bjørk Tønder Gotthardsen, Søren Carstensen, Laura Juul Johansen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer