Fokus på børnemotorik

Hvornår
7. nov 2020 kl. 09:00 til 11:30
Hvor
Sorø Hallen, Ringstedvej 20, 4180 Sorø, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 55 3160

For dig der er instruktør for de helt små fra ca. 2 mdr. til 2-3 år. På kurset gennemgår vi teoretisk det lille barns motoriske og sensoriske udvikling og hvad der er godt at være opmærksom på i udviklingen.  Derefter vil vi inspirere og sammen afprøve forskellige ideer til at stimulere det lille barns motorik.

På kurset får du: 

  • Viden om det lille barns motoriske og sensoriske udvikling
  • Øget indblik i, hvordan sanserne spiller ind i barnets udvikling
  • Idéer til aktiviteter/lege der stimulerer den motoriske og sensoriske udvikling hos det lille barn
  • Erfaringsudveksling med de øvrige deltagere og undervisere

Kort om instruktørerne:  
Ditte Kvist er uddannet ergoterapeut i 2002 og stimulastikinstruktør fra 2015. Ditte har arbejdet i kommunalt regi med at undersøge og træne børn med sensoriske, motoriske og oral motoriske udfordringer. Ditte har nu egen klinik i Sorø hvor hun ser børn med sensoriske og oralmotoriske udfordringer. Ditte er underviser på stimulastik hold for børn i alderen 2 mdr. til 2 år.  
Anne Grethe Thede er uddannet sygeplejerske i 1999 og sundhedsplejerske i 2011. Anne Grethe er herudover gymnastikinstruktør for de små Krudtugler fra 3-6 år, Pilates/effekt-, yin yoga- og rytmeinstruktør. Fagligt ser Anne Grethe børn fra før fødslen og laver børneundersøgelser og afholder tematime med fokus på Leg og bevægelse for de helt små. 

Andre kurser i samme kategori

Anne Grethe Thede Jensen, Ditte Seyler Kvist

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer