Styrketræning for gymnastikbørn

Hvornår
27. sep 2020 kl. 09:00 til 11:30
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 55 3206

Styrketræning for gymnastikbørn handler om mere end bare styrketræning. Det handler om at give vores gymnaster de bedst mulige forudsætninger for at blive gode til gymnastik. Det gør vi ved at give dem styrken til at udføre de spring de skal kunne, smidigheden til at ligge i de rigtige positioner og kunne bevæge sin krop i sine serier, samt at forebygge skader ved at forberede deres krop på de mange hårde og skæve belastninger, som vi oplever i gymnastikken.  
På kurset vil der være en kort, overordnet gennemgang af de grundlæggende principper vi træner efter, samt nogle overordnede pejlemærker, som vi kan bruge til at designe vores styrketræning rigtigt. Derudover vil der komme nogle praktiske eksempler på forskellige måder at træne både styrke, smidighed og skadesforebyggende træning generelt. Derudover vil der komme inspiration til hvordan de kan kombineres, samt hvordan vi kan finde sjove og legende metoder til det.  
Kurset vil være rettet til både drenge og piger i præpuberteten, dvs. primært mellem 8-12 år. Nogle af principperne vil sagtens kunne bruges til både større og mindre børn også, men vil være rettet imod de 8-12 årige. 
 
På kurset får du:

  • Introduktion de grundprincipper som er vigtige når vi tænker den fysiske træning til de små gymnaster. 
  • Viden om hvilke retninger vi skal træne for at kunne forebygge skaderne bedst. 
  • Viden om hvilke områder af kroppen der er ekstra udsat hos de forskellige aldersgrupper. 
  • Inspiration til forskellige metoder og indgangsvinkler til fysisk træning.

Kort om instruktøren:  
Andreas er 22 år gammel og underviser i gymnastik på 9. år. Han har undervist alt fra skumbørn på 3 til seniorgymnaster i starten af 20’erne. Både teamgym og opvisningsgymnastik.  
Til dagligt underviser han drengesiden i Teamgym Nærheden, men har tidligere også undervist i Teamgym Slagelse. Andreas læser til fysioterapeut på Professionshøjskolen Absalon.

Andreas Neiss Pallisdal

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer