Rytmisk inspiration dag med Mette Nagel

Hvornår
3. okt 2020 kl. 09:30 til 17:45
Hvor
Jyllingehallerne, Planetvej 35, 4040 Jyllinge, Danmark
Hvem
Trænere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 17 55 3359

Med et koncentreret fokus på teknik vil grundbegreber blive forklaret og prøvet af. I introduceres for, hvordan den tekniske træning kan justeres op og ned, så den kan tilpasses forskellige niveauer. Gennem blandt andet sammensætning af piruetter og bensving skal vi afprøve, hvordan den tekniske grundtræning ligeledes kan udvikles og videreføres i en legende tilgang, hvor fokus er på udtryk. Gennem leg er målet at skabe et trygt rum, hvor man tør prøve sig selv af med fokus på udtryk og improvisation. Alt sammen med henblik på hvordan det kan indføres i den gymnastiske daglige træning.

Fælles for dagens moduler er, at vi skal nørde men også lege og udforske. Det bliver et kig ind i dansens verden, hvor der bliver lagt vægt på kvaliteten i teknik, grounding, indlevelse og kroppens individuelle og unikke måde at udtrykke og bevæge sig på.

På kurset får du: 

  • Grundbegreber og viden indenfor teknisk træning 
  • Inspiration til teknisk opbygning 
  • Teknikker og inspiration til gulvarbejde
  • Præsentation af moderne bevægelsesmønster
  • Inspiration til den legende tilgang med fokus på udtryk
  • Inspiration til procesorienteret arbejde
  • Redskaber til improvisationsarbejde 
     

Kort om dig selv:  
Mette Nagel har som bevæger blandt andet været en del af Viborgs Elitehold, Århus Rep., Københavns Rep., PI Elitepiger, PI Dans og B-holdet samt gymnast på DGI’s 9. Verdenshold. De seneste år er det dansens verden, som hun inderligt har forelsket sig i. Som instruktør og underviser har Mette været tilknyttet lokal-, konkurrence- og landsdelshold blandt andet på PI Elitepiger, Viborgs Elitehold, Århus Mini Rep., Midtjylland Rep., Hammerum Rep. og Holstebro Rep. Derudover har hun afholdt kurser og workshops i Danmark, Tyskland og USA. Hun har været efterskolelærer på BGI Akademiet og Bjergsnæs Efterskole og undervist collegeafdelingen på Gymnastik- og Idrætsefterskolen ved Viborg.

Kurser i samme kategori

Mette Nagel Nielsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer