Free Your Feet - Danseevent med Peter Friis

Hvornår
28. nov 2020 kl. 13:30 til 15:30
Hvor
Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød, Danmark
Hvem
Udøvere

Nummer
2020 18 55 4550

Er du til fysisk udfoldelse og god koreografi så deltag i Free Your Feet, og dans dig glad med Peter Friis.

Du kommer til at danse mange stilarter lige fra old school jazz, funk og latin til disco, musical og swing, og det bliver til alt det musik, du kender og har lyst til at synge med på. 
 
Peter er danser/koreograf og har undervist i mange år, både i ind- og udland. Han har blandt andet været koreograf på musicalen "Kærlighed ved første hik", Crazy Christmas Cabaret, Den Eneste Ene, Skatteøen og meget andet. 
 
Uanset hvilket niveau du er på, så kan du være med. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage i Free Your Feet. Du skal blot have lyst til at danse. 
 
Du vil helt sikkert blive smittet og inspireret af Peters energi og udstråling.
 
 
Så trænger du til at komme ud og brænde kalorier af, danse dig glad, og væk fra nyheder om corona. Så på med skoene og kom ud på gulvet.

Deltagerprisen tilbagebetales  
Skulle dagen blive aflyst grundet coronasituationen, vil deltagerbetalingen blive returneret.

Billetter på dagen  
Hvis der stadig er ledige pladser, kan der købes billet til eventet ved indgangen på dagen.  
Deltagerprisen på dagen er 230 kr. Betaling modtages kun på MobilePay. 

Vi skal passe godt på hinanden 
Vi overholder Sundhedsmyndighedernes, DGI’s og lokale retningslinjer i henhold til at sænke risikoen for smittespredning af COVID-19 virus.

Peter Friis

Medbring 
Egen drikkedunk, evt. lille håndklæde til sved. 
Husk eget mundbind, hvis du skal i hallens cafeteria. 
Evt. egen håndsprit, du kan bruge efter behov.   

Sted  
Lillerød Hallen, Hal 3. Banevang, 3450 Lillerød.

Tag del i snakken om det aktuelle arrangement på de sociale medier.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer