10-14 Stævne i Gilleleje

Hvornår
2. maj kl. 08:00 - 3. maj 2020 kl. 16:30
Hvor
Gilbjergsskolen, afd. Parkvej, Parkvej 101, 3250 Gilleleje, Danmark
Hvem
Udøvere, 10 - 14 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2020 18 55 4600

Kom med til et brag af et opvisningsstævne, når Gilleleje Gymnastikforening og DGI Nordsjælland inviterer til årets fedeste stævne for 10-14 hold d. 2.-3. maj 2020.

Alle lokalforeningshold med 10-14 årige gymnaster samt DGI’s 10-14 hold inviteres til en helt igennem fantastisk aktiv weekend, hvor vi skal klappe og heppe på hinandens fede opvisninger, lave fællesaktiviteter og holde et brag af en temafest lørdag aften.

Måske kommer der et gæstehold? 
Måske har vi en overraskelse? 
Måske skal vi lave workshops? 
Uanset hvad vi finder på, så vil du helt sikkert ikke gå glip af det!

Lørdag bliver opvisningsdag, hvor hvert hold får tildelt et venskabshold, som I virkelig skal bakke op, når de er på gulvet - så bakker de nemlig også jer op, når I laver opvisning.

Vi lover jer at taget letter når det første 10-14 hold går på, så skynd jer sætte kryds i kalenderen - det vil I ikke fortryde!

Deltagergebyret dækker hele stævnet, inkl. aktiviteter, aftenfest, overnatning, aftensmad lørdag og morgenmad søndag.

Det er muligt at tilkøbe frokost lørdag og/eller søndag for 25 kr. pr. person pr. dag.

Derudover er det muligt at ankomme fredag for en merpris på 25 kr. pr. person, der dækker morgenmad lørdag. Det er ikke muligt at tilkøbe aftensmad fredag, men det er muligt at medbringe madpakke eller købe mad nede i byen.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer