PIGEudtagelse til DGI Østjyllands REPhold og MiniREP 2020-2021

Hvornår
5. sep 2020 kl. 14:00 - 5. sep 2021 kl. 21:00
Hvor
Globus1, Gudrunsvej 3 A-C, 8220 Brabrand, Danmark
Hvem
Udøvere, piger/kvinder, 17 - 45 år, øvede
Trænere, piger/kvinder, 17 - 45 år, øvede

Nummer
2021 09 55 8007

Udfordring, sammenhold og rytmegymnastik på topniveau 
Til udtagelsen arbejder alle piger med de samme bevægelser og sekvenser. 
Igennem dagens forskellige sekvenser får instruktørerne et bredt indblik i, hvad I kan som gymnaster og ikke mindst, hvad I vil som gymnaster. 
Idet der udtages til både REP og MiniREP på samme tid, har vi muligheden for at sætte to harmoniske hold, som har potentiale til at arbejde med de færdigheder og kvaliteter, som de to instruktørteams ønsker at arbejde med i den kommende sæson. 
 
Beskrivelse af MiniREPholdet 
Er du sulten, spændstig og arbejdsom? 
Så er DGI Østjyllands MiniREPhold lige noget for dig! 
 
Vi skal bygge et godt fundament og en god base for et powerfuldt hold af spændstige MiniREPpiger. Hver uge vil vi knokle, fordi vi vil udvikle os og er sultne efter at blive endnu skarpere. Det hele krydres med leg og sjov, så fællesskabet og sammenholdet bliver helt i top. 
DGI Østjyllands MiniREPhold får et nyt, skarpt trænerteam med en masse gymnastikoplevelser og -erfaringer i bagagen. Dem vil du som gymnast få glæde af, så din grundteknik, -gymnastik og -form bliver knivskarp. 
Holdet er et udtaget rytmehold, der holder fortræninger og udtagelse sammen med REPholdets pigeside. Du kan kun gå på holdet, hvis du bliver udtaget den 6. september 2020. 
Du skal som gymnast være fyldt 18 år senest den 1. april 2021.
 
 
Beskrivelse af REPholdet 
Bliv det helt store forbillede 
DGI Østjyllands REPhold kendetegnes med deres stærke fællesskab, vilje til at være sammen omkring gymnastikken og samtidig udforske hinanden. Det er et gymnastikhold, hvor alle har en stemme, hvor vi tror på, at alle har noget at byde ind med. 
At lave gymnastik på REPholdet er et pusterum fra hverdagens studier og arbejde. Her er der plads til at være sig selv, drikke en kop kaffe og/eller en sodavand/øl i godt selskab. Her er plads til alle, og vi tror på, at fælleskabet bærer individet.

Holdet består af en drengeside og en pigeside, som både træner hver for sig og fælles. De fælles træninger fokuserer på fællesskabet, så vi fremstår som ét hold til forårets opvisninger, selv om vi ikke ses hver uge. Der udleveres en detaljeret træningsplan ved sæsonstart.

Holdet er et udtaget hold, og du kan kun gå på holdet, hvis du bliver udtaget den 6. september 2020. Pigerne holder fortræninger og udtagelse sammen med MiniREPholdet, mens drengene er for sig selv. 
 
Målgruppe 
Øvede piger. 
(Leder du efter tilmelding til drenge? tilmelder dig her DRENGEudtagelsen til DGI Østjyllands REPhold)

  • DGI Østjyllands MiniREP: du skal være fyldt 18 år den 1. april 2021
  • DGI Østjyllands REPhold: du skal være fyldt 18 år den 31. december 2020

DGI Østjyllands landsdelshold er for lokalforeningsaktive. Dvs. at landsdelsholdene er et ekstra tilbud til gymnaster, (hjælpe)instruktører og/eller frivillige, der ønsker andre udfordringer og oplevelser end dem, de får I en lokalforening. 
 
Fortræninger for pigerne 
Op til udtagelsen vil der være to fortræninger med fokus på de bevægelser, sammensætninger og sekvenser, som vi ønsker at arbejde med til selve udtagelsen. Til fortræningerne får du et indblik i de bevægelser, som de fire instruktører står for, og du får en lille smagsprøve på genrer og kvaliteter, som de to hold blandt andet skal arbejde med i den kommende sæson. Selvom vi bestræber os på at nå igennem det hele til begge fortræninger, opfordrer vi til at deltage i begge fortræninger, for at bevægelserne bedst kan sætte sig hos dig, så du kan have ro på til udtagelsen.

  • Første fortræning: Onsdag den 26. august 2020, kl. 16.00-21.30, DGI-Huset Aarhus C, Værkmestergade 17. 
  • Anden fortræning: Onsdag den 2. september 2020, kl. 16.00-21.30 DGI-Huset Aarhus C, Værkmestergade 17. 

Første træning

  • DGI Østjyllands MiniREPhold: Mandag den 7. september 2020 kl. 19.00-21.00 på Campus C – VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C
  • DGI Østjyllands REPhold - piger (sammen med drengene): Onsdag den 9. september 2020 kl. 19.30-22.00 på Gudenådalens Efterskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup.

Offentliggørelse af holdene 
Både MiniREP og REPholdet offentliggøres søndag den 6. sepeptember kl. 10.00 på Facebook: 'DGI Østjylland Gymnastik & Fitness' samt på dgi.dk.

Ugentlig træning

  • DGI Østjyllands MiniREPhold: Mandage kl. 19.00-21.00 på Campus C – VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C
  • DGI Østjyllands REPhold - piger: Onsdage kl. 19.30-22.00 på enten Campus C – VIA University College, Ceresbyen 24, 8000 Aarhus C, Gudenådalens Efterskole, Hovedgaden 2, 8860 Ulstrup eller Flemming Efterskole, Skolesvinget 1, 8762 Flemming. 
     
    En detaljeret sæsonplan med træningssteder udleveres ved de første træninger.

Instruktører

  • MiniREPholdet: Laura Juhl Madsen, Pernille Falkenberg og Johanne Lykke Christiansen
  • REPholdet - pigesiden: Ida Kjær Andersen, Maria Bak og Amalie Bøgild Langsted

Tid og sted 
Pigeudtagelsen afholdes på Globus1, Gudrunsvej 3A, 8220 Brabrand. Udtagelsen starter klokken 14.00 den 5. september og slutter klokken 21.00.

Forplejning 
Gymnaster må gerne medbringe madpakke/snacks, drikkedunk og lign.

Medbring 
Mad, vand, korte og lange bukser - og hvad du ellers har brug for til en verdensklasse træning

Fortræninger 
REPholdets første fortræning for piger er den 26. august klokken 16.00-21.30 i DGI-Huset Aarhus C, Værkmestergade 17. . 
Den anden fortræning er den 2. september klokken 16.00-21.30 i DGI-Huset Aarhus C, Værkmestergade 17. . 

Vedr. fotografering 
Ved tilmelding til et DGI-arrangement accepterer du, at der må tages situationsbilleder af dig/dit barn/dine børn, som kan bruges til DGI's hjemmeside samt til trykte og sociale medier som Facebook, Instagram, brochurer og lignende – også selvom du i tilmeldingen ikke giver tilladelse til foto. Billederne anvendes ikke til markedsføring. Situationsbilleder er billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlig formål med billedet. Det kan eksempelvis være publikum til et stævne, legende børn på en boldbane eller udøvere i hallen. Læs mere

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer