Abeunger: Puslingegymnastik for de 3-5 årige

Hvornår
18. sep 2021 kl. 10:30 til 16:00
Hvor
Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 11 55 3137

Skab tryghed for børnene i gymnastiksalen

Gymnastik skal være sjovt, tilpas, udfordrende og hårdt, men vi skal også vide, hvorfor vi gør som vi gør. Abeunger er et overvejende praktisk kursus, hvor vi undervejs vil koble lidt teori på i forhold til barnets motoriske udvikling, og hvordan vi sikrer at udvikle denne. I gymnastikken inkorporerer vi gennem lege og redskaber deløvelser med henblik på de færdige spring. Vi forsøger at skabe en sjov verden, hvor børnene bliver trygge uden forældre i salen.

På kurset får du:

  • forslag til opbygning af gymnastiktimen - brug tiden godt
  • masser af idéer til lege
  • inspiration til hvordan man kan opbygge små serier
  • erfaring med at bygge redskabsbaner
  • et komplet Abeunger-kursusmateriale

Børnene skal hvirvles ind i en verden af sjove lege, udfordrende redskabsbaner og rolige stunder med og af instruktører og hjælpeinstruktører, der har en idé om, hvad de vil og ikke mindst hvorfor.

Når du kommer hjem fra dette kursus er din kuffert fyldt med masser af inspiration, og du ved, hvordan du gennem gymnastikken styrker barnets motoriske udvikling.

Kort tid inden kursus start, modtager du en mail med praktisk information. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte idrætskoordinator Marisa Holm Schwartz på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller 7940 4456.

Målgruppe

Kurset henvender sig til instruktører og hjælpeinstruktører med gymnaster i alderen 3-5 år, der er til gymnastik uden mor og far.

Program:

  • 10.30-11.30 Teori (brug af projektor)
  • 11.30-12.30 Lege i sal
  • 12.30-13.00 Frokost
  • 13.00-13.30 Teori (brug af projektor)
  • 13.30-14.45 Redskaber i salen
  • 14.45-15.00 Pause med en lille snack
  • 15.00-16.00 Serier og afrunding

Klaus Dahlerup Djernes, Louise Dahlerup Djernes

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer