Åndedrættet - din (næsten) usynlige PowerBank

Hvornår
28. okt kl. 18:00 - 18. nov 2021 kl. 19:00
Hvor
Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 11 55 3146

I pilates, yoga og enkelte andre træningsformer, har man traditionelt inkluderet åndedrættet systematisk i træningen, men langt de fleste mennesker skænker ikke deres åndedræt mange tanker – ”når jeg er i live må det være fordi, jeg trækker vejret fint nok!”

Det er imidlertid ikke helt tilfældet, og det kan overraske, at noget så centralt for vores liv og færden, ikke har en større plads i vores bevidsthed – generelt og i forbindelse med træning. Endnu mere kan det overraske, hvor stor effekt der er af at træne åndedrættet med forskellige teknikker, og hvor gavnligt det er for både velvære og præstation. Tænk, hvis vi kun kunne bevæge vores arm på en måde, i én retning og med én styrke……. Det ville langt fra være brugbart i dagligdagen! Sådan er det også med åndedrættet, vi skal kunne variere det så det afpasses vores aktivitet.

Udbytte:

Efter dette kursus ved du

  • hvilke muskler der er vores primære ”åndedrætsmuskler”.
  • Hvordan åndedrættet kan bruges som nøgle til øget præstation.
  • Hvordan du laver udspænding af åndedrætsmuskulaturen.
  • Hvordan du screener dine deltageres åndedræt.
  • Hvordan du specifikt kan træne dine åndedrætsmuskler
  • Hvordan du kan implementere åndedrætstræning i din almindelige hverdag og træning.
  • Hvilke app´s mm du kan anvende til dit videre arbejde med åndedrættet

Instruktører:

Charlotte Duus, DGI landsinstruktør i Yoga, Pilates og EFFEKT. Fysioterapeut og Z- Health Coach.  www.CharlotteDuus.dk

Dorthe Brandborg Olsen, B.Sc.Idræt, Kiropraktor, Z-Health MasterTrainer - www.MoveBetter.dk

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte koordinator, Marisa Holm Schwartz, på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller 7940 4456.

Målgruppe

Alle instruktører (voksenhold) der ønsker en dybere forståelse af åndedrættet, hvordan det kan trænes specifikt, integreres i og optimere effekten af den daglige træning.

Charlotte Duus, Dorthe Brandborg Olsen

28. oktober 2021 kl. 18.00-21.00 (fysisk)

18. november 2021 kl. 17.30-19.00 (online opfølgning)

Medbring egen måtte og  et tæppe.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer