Styrk Balancen - træning og vedligehold - med ny viden og på nye måder

Hvornår
6. nov 2021 kl. 09:00 til 16:00
Hvor
Ribe Fritidscenter, Sportsvej 8, 6760 Ribe, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 11 55 3504

Hvilke sanser indgår i dét, vi i daglig tale kalder ”balancesansen”? Hvordan kan vi udnytte viden om hjernen og det øvrige nervesystem til at planlægge og gennemføre god og brugbar træning af balancen? Vi kan allerede nu afsløre, at det IKKE bare er et spørgsmål om at stå mere på ét ben!!

På dette kursus får du:

  • inspiration til, hvordan du integrerer og stimulerer balancen i den daglige træning
  • indsigt i, hvad der er forudsætningerne for god balance, teoretisk modul om hvordan vores hjerne i det hele taget klare opgaven at holde os på to ben, og hvilke elementer, der er vigtige at træne, for at bevare en god balance
  • idéer til lege/aktiviteter/bevægelser, som udfordrer og træner balancen.
  • tips til, hvordan du omsætter det lærte til netop dit hold via masterclasses og små undervisningsøvelser
  • fælles ”idébank” 
    Kurset er en blanding af praktik og teori, og vi drøfter løbende de principper og overvejelser, som ligger bag de valgte aktiviteter/øvelser. Sørg for at have tøj med til at trække over når vi har teori, da der ikke som sådan klædes om til disse.  
    Når du går hjem fra dette kursus, har du fyldt kufferten med ny viden og inspiration til, hvordan du kan arbejde målrettet med at styrke balancen hos netop dine deltagere 
     

 
Instruktører: Dorthe Brandborg Olsen, B.Sc.Idræt, Kiropraktor, Z-Health MasterTrainer - www.MoveBetter.dk

Charlotte Duus, DGI landsinstruktør i Yoga, Pilates og EFFEKT. Fysioterapeut og Z- Health Coach.  www.CharlotteDuus.dk

Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte koordinator, Marisa Holm Schwartz, på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller 7940 4456.

 

.

Målgruppe

Instruktører, der underviser voksne, seniorer og andre målgrupper i alle former for træning, hvor man ønsker at arbejde målrettet med balancetræning.

Charlotte Duus, Dorthe Brandborg Olsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer