Dobbeltroterende med skruer i trampet (GM4+)

Hvornår
11. sep 2021 kl. 09:00 til 11:30
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 17 55 3210

Dette kursus tager udgangspunkt i dobbeltroterende spring i trampet, og fokus vil blive lagt på korrekt opbygning af teknik i forhold til at skulle sætte skruer på dobbeltroterende. Der vil både blive nørdet in- og out-skruer, og her vil der blive gennemgået gode teknikstationer, som kan hjælpe gymnasten videre i processen. Vi skal snakke om teorien bag og den praktiske udførsel. Deltagerne vil få inspiration til gode teknikstationer til den daglige træning derhjemme.

På kurset får du:  
Inspiration til teknikstationer der bygger op imod dobbeltroterende spring med skruer i trampet.

Kort om instruktørerne: 
Benjamin er 25 år og kommer fra Storkøbenhavn og til daglig arbejder han som efterskolelærer på Sorø Gymnastikefterskole. Benjamin har undervist massere af foreningshold i alle aldre, både piger og drenge. Dette har han gjort i Smørum, Hedehusene og nu i Politiets idrætsforening. Inden han blev efterskolelærer var han en tur på Ollerup i foråret 17, hvor han brugte et halvt år med whips og powertumbling. Derudover har han de sidste 8 sæsoner været på Københavns Rephold. 

William er 28 år og oprindeligt fra Svendborg, hvor han har været instruktør for blandt andet; teamgym, power tumbling og opvisningshold, siden 2009. I 2015 flyttede William til København, og har sidenhen været teamgyminstruktør i Hvidovre Gymnastik, instruktør på Københavns Aspiranthold, gymnast på DGI’s 12. verdenshold og senest instruktør på Københavns Rephold. 
 

Benjamin Bramsen, William Axel Linderoth Michaelen

Corona: 
Alle vores kurser bliver afholdt efter gældende corona restriktioner. Bliver vi nødt til at aflyse, får du/din forening naturligvis pengene retur.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer