Styrk trivslen for børn med udfordringer

Hvornår
29. aug 2021 kl. 10:00 til 13:00
Hvor
Skolen i Bymidten, Marienlyst Allé 2, 3000 Helsingør, Danmark
Hvem
Trænere, fra 15 år

Nummer
2021 18 55 3151

Oplever du at have udfordrende børn på dit hold? Og har du svært ved at håndtere udfordrede børn og unge med diagnoser? Så tag med på kursus og lær, hvordan du får bedre træninger og styrker trivslen blandt netop dén gruppe i din forening. 

Vi snakker kort om, hvordan udfordrede børn oplever verden og situationer anderledes end andre børn, og hvordan vi bedre kan forstå dem og derfor bedre kan imødekomme deres behov.

Vi kigger på, hvilke strukturelle og kommunikative værktøjer, der kan være gavnlige at kende til og gøre brug af: helt lavpraktiske, hands-on redskaber, tips og tricks; værktøjer du kan tage med hjem og bruge til træningerne.

På kurset får du:

  • Viden om og større forståelse for kognitive og mentale diagnoser, og hvordan verden kan opleves for de børn, der har dem
  • Viden og værktøjer til at arbejde med det inkluderende foreningsliv - også når det ikke er ligetil
  • Kompetencer til at skabe øget refleksion over det gode arbejde I allerede gør: hvad fungerer rigtigt godt og hvad kan vi forbedre
  • Og mest af alt inspiration til helt lavpraktiske,  hands-on   greb og værktøjer, der kan hjælpe jeres træning til at fungere bedre for alle børnene - også dem uden diagnoser

Workshoppen bygger blandt andet på det mest anvendelige fra koncepterne "Idræt for børn med særlige behov", "pædagogiske tips og tricks" og "Boost trivslen i foreningslivet" - som indtil nu er undervist i mere end 60 idrætsforeninger, har uddannet 600 frivillige trænere/ledere og som 5.400 derefter har haft glæde af. Koncepterne er udviklet af DGI Inklusion i samarbejde med Psykiatrifonden.

Kort om instruktøren:  
Veronika har været gymnastikinstruktør i 17 år, har undervist i trivsel og inklusion for børn og har haft mange børn med forskellige udfordringer og diagnoser igennem på sine hold - både på almindelige breddehold og på hold specifikt for børn med kognitive udfordringer. Hun har altid haft stort fokus på foreningsånd og på trivsel for alle børnene på sine hold: at alle børn kan føle sig set og mødt og hjemme på holdet. For hende er det vigtigste at børnene nyder at gå til gymnastik: at de oplever at der er plads til dem og at de er en del af fællesskabet på dén måde de hver især formår; at de har det rart, sjovt og bliver hjulpet (ikke skældt ud) til at blive bedre - socialt, adfærdsmæssigt og gymnastisk. Og når børn trives så lærer de langt bedre og hurtigere

Veronika Bonnevie

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer