DGI Storkøbenhavns Rep hold

Hvornår
31. aug 2020 kl. 20:00 - 3. maj 2021 kl. 22:30
Hvor
Gyngemosehallen, Gyngemose Parkvej 28a, 2860 Søborg, Danmark
Hvem
Udøvere, 18 - 40 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 21 55 8003

OBS! Tilmelding skal ske hos GIF Gymnastik, Gladsaxe

Københavns Rep hold er for den ambitiøse og rutineret gymnast, der brænder for gymnastikken!

Hvad indebærer det at være rytmegymnast på REPholdet? 

Vi ønsker et hold med engagerede piger, der har mod på nye udfordringer og lyst til at arbejde med gymnastikkens mange facetter.

På rytmesiden fokuserer vi på alsidighed, tekniknørderi og klassisk gymnastik og du kan se frem til træninger med en masse tons, terperi og tricks. Du kan forvente personlige rettelser, både fra os og dine medgymnaster, da vi mener, at vi sammen kan skubbe hinanden derud, hvor det virkelig rykker! Vi gør derfor meget for at skabe et trygt arbejdsmiljø, hvor der også er plads til sjov og leg. Vi forventer derfor også, at du tager ansvar for egen læring og ejerskab over både proces og træning, så vi sammen kan skabe den bedste opvisning og den højeste udviklingskurve!

Vi vægter desuden det sociale højt og du kan derfor glæde dig til fællestræninger og sociale arrangementer.

Hvad indebærer det at være REPholds springer?

På springsiden af REPholdet skal vi balancere den hellige firkløver af teknisk træning, tung styrke, tonse store spring og selvfølgelig lege med kreative tilgange til opvisningen. Hertil skal der skabes en fantastisk rytmeserie og danses med tøserne!

Springmæssigt vender vi tingene lidt på hovedet i opvisningen og vil fokusere på at få skabt nye færdigheder, overskud og blær, skøre spring-sammensætninger og i konceptet, tage de legende, eksperimenterende og ikke mindst nørdede briller på, når vi dykker ned i enkeltstående springmæssige elementer.

Som springer på REPholdet forventer vi et gensidigt engagement mellem både trænere og gymnaster, hvor fremmøde til holdets aktiviteter, kreative indspark i proces-arbejde og ikke mindst deltagelse i alle delelementer af træningerne er en selvfølge, som skal skabe grobund for et sundt socialt liv på holdet samt en forrygende opvisning, hvor alle føler ejerskab.

 

Vær opmærksom på, at du skal være fyldt 18 år inden d. 31. december 2020, for at kunne deltage på holdet.

Pernille Sundstrup - Stevns, Cathrine Tavs Andersen, Simon Smedegaard, Mikkel Busk Vedel, William Axel Linderoth Michaelen

Hvad indebærer det at være REPholds gymnast?

- Du møder forberedt op til hver træning og deltager i ekstratræninger og opvisninger.

- Du bakker op om sociale arrangementer gennem hele sæsonen.

- Du hjælper med de fælles opgaver, der er i forbindelse med DGI Storkøbenhavns stævner (under opvisningerne og/eller til festerne).

- Du bidrager til REPholdets sociale eller praktiske virke gennem et udvalg

- Du er loyal til DGIs og REPholdets værdier og støtter op om disse

- Du er aktiv gymnast, træner og/eller udvalgsmedlem ved siden af REPholdet.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer