DGI Gymnastikinstruktøruddannelse - 30 timer

Hvornår
16. okt kl. 14:00 - 19. okt 2021 kl. 14:00
Hvor
Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved, Danmark
Hvem
Trænere, letøvede

Nummer
2021 23 55 3020

Brænder du for at give glæden ved gymnastikken videre? Så tag med på DGI Gymnastikinstruktøruddannelsen.

Uddannelsen til gymnastikinstruktør henvender sig til dig, der drømmer om at træne dit helt eget gymnastikhold og gerne vil give din glæde ved gymnastikken videre til andre. 

 
 
På uddannelsen lærer du at planlægge og gennemføre sjove og inspirerende træningsforløb. Du lærer om at undervise, udvikler dine kompetencer indenfor gymnastik, og får ny inspiration og praktiske øvelser, som du kan bruge i din træning med gymnasterne.

Samtidig udvikler du dine personlige kompetencer, du bliver mere selvsikker og tryg ved din rolle som instruktør, og du lærer at turde stå frem og tage ansvar. Du møder nye venner, der ligesom dig brænder for gymnastik, og får mulighed for at sparre med andre instruktører. 
 

På gymnastikinstruktøruddannelsen lærer du blandt andet:

  • hvordan du træner dit eget gymnastikhold
  • hvordan du planlægger sjov og inspirerende træning
  • hvordan du organiserer lege
  • hvordan du kan bruge kreativitet og musik i træningen
  • hvordan du laver effektiv opvarmning
  • om spændende redskabsaktiviteter
  • om børns udvikling
  • om det gode forældresamarbejde

Praktisk information: 

For at kunne uddanne dig til gymnastikinstruktør skal du være fyldt 15 år ved uddannelsesstart. Du kan også deltage, selvom du kun er 14 år, hvis du har gennemført hjælpeinstruktøruddannelsen og har arbejdet som hjælpeinstruktør i minimum en sæson.

Uddannelsen til gymnastikinstruktør varer 30 timer. Efter endt uddannelse modtager du et uddannelsesbevis. For at modtage uddannelsesbeviset skal du deltage aktivt i hele uddannelsesforløbet.

Som medlemsforening i DGI får din forening tilskud til kurser og uddannelser. I DGI Storstrømmens seks kommuner er det muligt at søge om tilskud til den resterende del af beløbet: Sådan får din forening refunderet udgifter til uddannelse
 
I forbindelse med alle arrangementer overholder DGI Storstrømmen alle myndighedernes retningslinjer og anbefalinger, samme forventning er der til samarbejdspartnere og deltagere. Læs alle anbefalinger og andre gode råd på siden ’Sådan håndterer du Coronakrisen i foreningen’

 

Anders Kjær Bollesen, Malene Bjerregaard Abrahamsen, Peter Bollesen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer