DGI Storstrømmen/Maribo Gymnastik - JUNIOR syd

Hvornår
7. sep 2020 kl. 19:00 - 30. jun 2021 kl. 21:00
Hvem
Udøvere, 14 - 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2021 23 55 8025

Beskrivelse: 
Et fedt gymnastikhold for dig, som brænder for gymnastik og søger nye udfordringer 
DGI Storstrømmen JUNIORhold er et hold for dig, som elsker gymnastik og gerne vil lære mere. Holdet er et supplement til dit lokalforeningshold, så du kan dygtiggøre dig yderligere i et fedt fællesskab. Holdet består af en rytme- og springside, som både træner sammen og hver for sig. Træningerne resulterer i et fedt opvisningsprogram, som skal fyres af til foråret. 

 
På rytmesiden vil der være fokus på individuel udvikling, hvor vi vil træne teknik, spring over gulv, floor work, arbejde med et håndredskab og øve fede serier, som er alt fra klassisk gymnastik til hip hop.  
På springsiden er fokusset på at bruge grundteknikker til at løfte og udvikle gymnasterne. Derudover vil gymnasterne også arbejde med grundelementer fra parkour, som også vil være en del af det fede springkoncept, som skal være i opvisningen. 

Aldersgrænse og niveau:

14 - 17 år (31-12-2020) letøvede, øvede

Forudsætninger: 
DGI Storstrømmen landsdelshold er lokalforeningsaktive. Dvs. at landsdelsholdene er et ekstra tilbud til gymnaster, der allerede går på et lokalforeningshold, som ønsker andre udfordringer og oplevelser end dem, som tilbydes i lokalforeningerne. 

Vi forventer at man:

• Deltager aktivt og energisk til HVER træning!  
• Deltager ansvarsbevidst i opvisningerne og stævner!  
• Går på holdet med et ønske om at udvikle sig og blive en bedre gymnast  
• Være social deltagende på holdet.  
• Deltager aktivt og ansvarsbevidst i fælles arbejde, til at tjene penge til holdet! 
 
 

Optagelseskriterier:  
Spring; måtte; håndstand, salto, hofte, et kraftspring og en flik. 
Trampolin; salto, overslag på køleskab, spring med halv drejning. 
Alle springkriterier skal kunne udføres uden eller med let modtagning. 
 
For rytmerne er det en forudsætning, at de har bevæget dig før i forbindelse med et gymnastik- og/eller dansehold.

Man vil senest på udtagelses dagen mandag den 28/9 efter træning få besked om man lever op til optagelseskriterierne og dermed om man er optaget på holdet

Instruktører: 
Rytmeside: Stine Bakke, Julie Marie Pontoppidan 
Springside: Jacob Tümmler, Oliver Seider, Magnus Guttner 
Holdledere: Mette Marie Pontoppidan og Anita Munk

 

       Træningssted og – tid: Maribo Hallernene – Hal 2 – Mandage kl. 18.00-20.00

Du kan læse mere om holdet og blive tilmeldt HER.

I henhold til den nuværende situation omkring COVID 19            

henviser vi til følgende retningslinjer:

  • MGF følger myndighedernes retningslinjer og vil foretage tilpasninger af tilbuddet ud fra de til enhver tid gældende retningslinjer
  • At forældre afleverer gymnaster ved indgangen/p-plads, så færrest mulige kommer i træningsfaciliteten (Hvis forældre kommer ind, skal dette X af på lister.
  • HUSK at klæde om hjemmefra, og forlade træningslokalet umiddelbart efter træningen er slut. Af den ind/udgang dit hold skal benytte. (Skilt på døren)
  • At man når det er muligt, holder en afstand på 2 meter til andre personer
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe
  • At man afspritter hænder undervejs i træningen, hvor der opfordres til det
  • At man er behjælpelig med at rengøre redskaber, skal rengøres mindst efter hvert hold med sæbe og vand. (den orange sprøjte).
  • At bænke i omklædningsrum rengøres efter hvert hold, hvis knager bliver rørt skal dette rengøres af deltageren (der er engangsklude til det) gælder ikke Maribo Hallerne
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde  

 

  • At man holder sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer
  • At man undgår at dele mad med andre, herunder også drikkedunk 
  • ”Fødselsdagskage” og lign må ikke uddeles på holdet, så længe COVID-19 udbruddet er i DK
  • At HVIS du bliver smittet med Corona,  kontakter OS hurtigst muligt sms/ring 53812304 mail: Lindehus@post.tele.dk
  • At trænere spritter hænder flere gange under træningen, du er den der er i berøring med flest kontaktpunkter og potentilt også i fysisk kontakt med dine deltagere 
  • At sikre at deltagerne er informeret om nedenstående råd og anbefalinger
  • At undgå at to efterfølgende holds deltagere møder hinanden (når der overlappes på tid, kan dette ikke undgås
  • At alle redskaber som har været i brug er rengjort med sæbe (orange sprøjte) det som ikke kan rengøres, er skrevet på seddel med redskabets navn, dato tid og underskrift, så det kan stå i mindst 72 timer.

Må vi som følge af COVID 19 i løbet af sæsonen lave væsentlige ændringer i tilbuddet eller helt aflyse holdet, vil der ske refusion i deltagerprisen forholdsmæssigt ud fra hvor meget af sæsonen der har været afviklet samt udgifter til opvisningsdragter, stævner m.m.

Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer