DGI Nordjylland - Børneopvisning i Vrå

Hvornår
6. mar 2022 kl. 10:00 til 18:00
Hvor
Idrætscenter Vendsyssel, Stadionvej 17, 9760 Vrå, Danmark
Hvem
Udøvere, 6 - 10 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 01 55 4006

Lad os fejre Gymnastikken i fællesskab til DGI Nordjyllands forårsopvisninger. Vi byder op til fest, og dit gymnastikhold er inviteret!

Søndag d. 6. marts 2022 afholdes festlighederne i Idrætscenter Vendsyssel til børneopvisning. I programmet for opvisningen er der plads til store som små gymnastikhold, blot gymnasterne er i aldersgruppen 0-3. klasse. I løbet af dagen vil både spring- og rytmehold få mulighed for at vise, hvad de har lært den forgangne sæson. Som dygtige rollemodeller for de mange lokalforeningshold, kommer DGIs Nordjyllands Landsdels minijunior-/juniorhold og giver et brag af en opvisning.

Til DGI Nordjyllands forårsopvisninger er der generelt fokus på at give gymnasterne en rigtig god oplevelse. De synlige samaritter giver gymnasterne sikkerhed, når de kaster sig rundt i de vilde spring. De dygtige speakere samt den gode musik vil sætte en fantastisk stemning både på gulvet og på tilskuerrækkerne hele opvisningen igennem. 

Vi håber på at få mange forskellige lokalforeningshold repræsenteret til forårets opvisninger og vi ser frem til give et stor bifald til netop dit gymnastikhold.  

Arrangørforening ved denne opvisning: Harken Ungdoms- og Gymnastikforening 

Redskabsliste Vrå børneopvisning

DGI Nordjylland supplerer - såfremt det er nødvendigt - ovenstående redskabsliste op, således at der som minimum er:

    • Nedspringsmåtter (2 stk.) inkl. 8 side- og 4 endekasser
    • Trampolin Dorado (2 stk.) med 40 eller 36 fjedre.
    • Airtrack+ springbane minimum 15 m (1 stk.) incl. pumpe
    • Tilløbsstykke/indspringsstykke (1 stk.)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer