DGI Nordjylland - Junior/voksen opvisning i Jetsmark (Søndag)

Hvornår
20. mar 2022 kl. 09:30 til 19:30
Hvor
Jetsmark Idrætscenter, Bredgade 140, 9490 Pandrup, Danmark
Hvem
Udøvere, 11 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 01 55 4013

Lad os fejre Gymnastikken i fællesskab til DGI Nordjyllands forårsopvisninger. Vi byder op til fest, og dit gymnastikhold er inviteret!

Søndag d. 20. marts 2022 afholdes festlighederne i Jetsmark Idrætscenter til junior/voksen opvisningen. I programmet for opvisningen er der plads til store som små gymnastikhold, blot gymnasterne som minimum går i 4. klasse. Programmet vil være en god blanding af opvisninger fra både spring- og rytmehold fra forskellige lokalforeninger, efterskoler og DGI Nordjyllands Landsdelshold.

Til DGI Nordjyllands forårsopvisninger er der generelt fokus på at give gymnasterne en rigtig god oplevelse. De synlige samaritter giver gymnasterne sikkerhed, når de kaster sig rundt i de vilde spring. De dygtige speakere samt den gode musik vil sætte en fantastisk stemning både på gulvet og på tilskuerrækkerne hele opvisningen igennem.

Vi håber på at få mange forskellige lokalforeningshold repræsenteret til forårets opvisninger og vi ser frem til give et stor bifald til netop dit gymnastikhold. 

Arrangørforening ved denne opvisning: PGU Pandrup

Redskabsliste Jetsmark

DGI Nordjylland supplerer - såfremt det er nødvendigt - ovenstående redskabsliste op, således at der som minimum er:

    • Nedspringsmåtter (2 stk.) inkl. 8 side- og 4 endekasser
    • Trampolin Dorado (2 stk.) med 40 eller 36 fjedre.
    • Airtrack+ springbane minimum 15 m (1 stk.) incl. pumpe
    • Tilløbsstykke/indspringsstykke (1 stk.)

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer