DGI Nordjylland - Repholdet 2021/22

Hvornår
24. aug 2021 kl. 19:15 - 26. apr 2022 kl. 21:30
Hvor
Rosendal Idrætsforum, Døstrupvej 23, 9500 Hobro, Danmark
Hvem
Udøvere, 17 - 40 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 01 55 8001

Forudsætning:

For at gå på DGI Nordjyllands Rephold, skal du være fyldt 17 år i 2021 (eller tidligere).

Vores forventninger til dig:

Du er aktiv i en lokalforening, der er medlem af DGI eller GymDanmark. Du kommer til alle træninger – dvs. deltager hele sæsonen fra primo september til ultimo april - og er aktiv under hele træningen.

Du deltager aktivt i de opgaver, der påhviler landsdelsholdene, f. eks hjælpe til ved Landsdelsholdsdagen, være en del af en rytme pilot projekt for rytmernes vedkomne og redskabsslæbning/flytning for springernes vedkomne.

Du deltager ligeledes aktivt i de opgaver, der skal løftes internt på holdet samt deltager i holdets sociale aktiviteter.

Du får mulighed for at:

Dygtiggøre dig og få en kvalificeret vurdering af din indsats. Være en del af et aktivt gymnastikmiljø med hyggeligt samvær og kammeratskab på tværs af lokalforeninger.

Sæson:

Tirsdag den 24. august 2021 – tirsdag den 26. april 2022.

Ferie: Uge 42 og 53.

Træningssted og –tid

Tirsdage kl. 19.15-21.45 i Rosendal Idrætsforum

Instruktører: Christina Holtet Wølck (Rytme), Hanne Gram (Rytme), Mathilde Steen Christensen (Rytme), David Bak Rolskov (Spring), Nikolaj Knudsen (Spring)

Økonomi

Grundkontingent for 2021/2022 er 2.900 kr. Beløbet går til de "faste udgifter" som f.ek.s halleje, forplejning, instruktørlønninger og deltagelse i DGI Nordjyllands opvisninger.

Udover grundkontingentet skal der betales opvisningstøj, evt. holdtøj og håndredskaber.

Udgifter i forbindelse med stævner som f.eks. Seniorstævnet (Festen), SMIL eller Rep.Stævnet er også for egen regning.

I tilfælde af længerevarende nedlukning (8 sammenhængende træninger eller mere) vil DGI Nordjylland refundere den del af kontingentet, der svarer til den nedlukkede periode. I sådanne tilfælde vil DGI Nordjylland dog tage forbehold for at refusionen reduceres, så afholdte fast udgifter er fraregnet.

Eventuel refusion udbetales efter planlagt endt sæson. 

Turist:

Hvis du kun kan være med 1/2 delen af sæsonen, så betaler du 1/2 grundkontingent. De øvrige udgifter betales efter forbrug dvs skal du med til opvisningerne betaler du selvfølgelig for opvisningstøj etc.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer