DGI Østjyllands Forårsopvisning i Hammel den 11.-13. marts 2022

Hvornår
11. mar kl. 16:30 - 13. mar 2022 kl. 19:00
Hvor
Hammel Idrætscenter, Thorsvej 2, 8450 Hammel, Danmark
Hvem
Udøvere, 1 - 99 år, begynder, letøvede, øvede
Trænere, 1 - 99 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 09 55 4000

Kom med til en storslået oplevelse, når DGI Østjylland samler alle østjyske hold til en weekend i gymnastikkens tegn.

Oplev flot og alsidig gymnastik og mærk den fantastiske stemning, når flere tusind gymnaster indtager Hammel Idrætscenter. Vi har samlet vores opvisninger til én weekend, hvor dagene byder på opvisninger i flere haller fra de helt små puslingehold til de voksne, rutinerede hold. Fredag er primært for unge og voksenhold, mens lørdag og søndag bliver et mix af alle aldersgrupper. 

Gymnastikopvisningerne er primært for vores lokale medlemsforeninger, og her viser alle gymnasterne, hvad de har trænet på gennem vinteren. Også efterskolehold og vores dygtige landsdelshold er trækplastre på dagene, og de viser det absolut bedste gymnastik, Østjylland kan tilbyde.

Flere hundrede frivillige arbejder for, at gymnastikopvisningerne i foråret bliver årets bedste gymnastikdage i Østjylland, og Hammel Idrætscenter garanterer gode rammer for de tusindvis af tilskuere, som hvert år kommer og bakker gymnasterne op.

Vi fylder hallen med masser af energi og god stemning - så kom og vær med!

Spøgsmål vedrørende Forårsopvisningen? 

Tag fat på koordinator med ansvar for Gymnastik & Fitness, Mikkel Staall Reiche, tlf. 21341907 / mikkel.staall.reiche@dgi.dk

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer