Stærk mave, kerne og bækkenbund
"Bækkenbunden" - er det ikke mest for kvinder, der lige har født? Intet kunne være mere forkert, og det ved mange instruktører også godt. Kvinder og mænd, unge som gamle - har brug for at "proppen i kroppen" fungerer optimalt. For eksempel viser studier at 1/3 af unge elitegymnaster der ikke har født, har inkontinens problemer, og 40% af mænd over 40 år er også ramt af inkontinensproblemer.
Bækkenbundens funktion har betydning for evnen til at "holde på gas og vand", for vores seksualitet, for vores vejrtrækning og meget mere. Traditionelt har bækkenbundstræning været kendt som knibeøvelser, og hvis de har været på programmet til "almindelig" træning, har det været noget man har udført liggende.
Men når nu bækkenbunden idéelt set integreres i alle bevægelser, så er tiden inde til at udvide repertoiret betydeligt - så det gør vi!
Udbytte:
Efter dette kursus ved du mere om:
- Bækkenbundens anatomi
- Lær hvordan "bund" og hjerne hænger sammen
- Bækkenbundens relation til åndedrættet og din kropsholdning
- Hvordan du kan integrere bækkenbundstræning i din øvrige træning
Instruktører:
Charlotte Duus, DGI landsinstruktør i Yoga, Pilates og EFFEKT. Fysioterapeut og Z- Health Coach. www.CharlotteDuus.dk
Dorthe Brandborg Olsen, B.Sc.Idræt, Kiropraktor, Z-Health MasterTrainer - www.MoveBetter.dk
Kort tid inden kurset modtager du en mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte koordinator, Marisa Holm Schwartz, på marisa.holm.schwartz@dgi.dk eller 7940 4456.
Målgruppe
Alle instruktører (voksenhold) der ønsker en dybere forståelse af bækkenbunden, hvordan den kan trænes specifikt samt integreres i den daglige træning.
Charlotte Duus, Dorthe Brandborg Olsen
Torsdag den 8. september 2022 kl. 19.00-21.30 (online)
Lørdag den 17. september 2022 kl. 13.30-16.30 (fysisk fremmøde)
Medbring venligst 1 måtte og 1 tæppe, en redondobold og en rundstok pr. deltager.