Hjælpeinstruktøruddannelse 1 - VGIE
Kom i gang som hjælpeinstruktør
Har du lyst til at blive en del af lederteamet i din gymnastikforening? Vil du gerne hjælpe gymnaster med at blive bedre og møde nye gymnastikvenner? Så er Hjælpeinstruktøruddannelse 1 noget for dig.
I løbet af uddannelsen lærer du at igangsætte aktiviteter, og du bliver bevidst om din nye rolle som hjælpeinstruktør. Du lærer også at bruge lege i træningen og at udvælge lege til forskellige hold - og så får du en masse viden om spring, rytme, bevægelse og sanser m.m.
Kort sagt: Vi hjælper dig med at blive en sej hjælpeinstruktør.
Målgruppe:
Du skal være mellem 13-15 år.
Formål:
- At give kommende gymnastikinstruktører/-ledere indsigt i og viden om gymnastikuddannelsen med henblik på et gymnastikinstruktørarbejde i en folkelig forening. Hjælpeinstruktøruddannelsen skal give kursisten forudsætninger for at fungere som hjælpeinstruktør sammen med instruktører.
- At opleve et rolleskift fra gymnast til hjælpeinstruktør.
Generelt:
Denne uddannelse er med overnatning på lokationen og forplejning er inkluderet hele weekenden. Har man specielle ønsker eller allergier, skriv venligst dette ved tilmelding, under bemærkninger.
Program og praktisk info: Udsendes ca. 14 dage før kursus start.
Har du spørgsmål, henvend dig til DGI Sønderjylland, Idrætskoordinator Karina Hansen, karina.hansen@dgi.dk eller på 79404513
Få sidste NYT fra DGI Sønderjylland Gymnastik www.facebook.com/sdjgym - www.instagram.com/dgisdjgym
Målgruppe
Hjælpeinstruktører i alderen 13-15 år.
Der kan laves særaftale, hvis deltageren er 12 år, men har taget Minihjælper uddannelsen og har være hjælpeinstruktør mindst 1 år.
Kontakt karina Hansen på karina.hansen@dgi.dk
Jens-Ole Stamp, Ida Nørgaard Lund