DGI Sønderjyllands JuniorYnglinge Nord 2021/2022

Hvornår
9. sep 2021 kl. 18:00 - 28. apr 2022 kl. 20:00
Hvor
Agerskov Ungdomsskole, Vellerupvej 25, 6534 Agerskov, Danmark
Hvem
Udøvere, 13 - 17 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 13 55 8040

OBS! Opstart den 9. september på Agerskov Ungdomsskole

JuniorYnglingehold Nord / JYN med mere WAUW...

Vi har et fedt tilbud til dig, der er klar til at tage din gymnastik til et nyt niveau.

JuniorYngligehold er for dig der går i 7.-10. kl., der ønsker flere udfordringer, samt at være en del af et gymnastikhold, der udvikler dig gymnastisk og socialt.

Du får nye venner og opnår stor fællesskab med andre drenge og piger i din alder. Sammen med vores dygtige og engagerede instruktører, får I oplevelser og minder for livet i form af opvisninger og stævner.

JuniorYnglinge Nord træner hver torsdag kl. 18.00 - 20.00 
1. halvår trænes der på Agerskov Ungdomsskole 
2. halvår trænes der på Vojens Gymnastik- og Idrætsefterskole

Prøvetræninger d. 9., 16. og 23. september 2021

Deltagerpris  
 
Prisen for at gå på holdet er kr. 3.695,-.

Deltagerprisen kan betales på én gang ved tilmelding eller deles op i 3 rater,

1. rate betales ved tilmelding kr. 1.295,- 
2. rate skal betales senest 15. november 2021 med kr. 1.200,- 
3. rate skal betales senest d. 15. januar 2022 med kr. 1.200,-

Vi er maks klar til en ny fantastisk sæson og glæder os til at træner sammen med dig!

VIGTIG INFO

På DGI Sønderjyllands egnshold er der følgende retningslinjer:

  • For at kunne gå på holdet skal du være aktiv gymnast, instruktør eller hjælpeinstruktør i din lokale gymnastikforening, der er medlem af DGI. Der bliver ført tilsyn med dette ved, at DGI Sønderjylland kontakter den pågældende forening med personoplysninger, som gymnasten giver ved tilmelding, i form af navn og foreningstilhør.  
  • Hvis du melder dig til at gå på holdet, binder du dig for hele sæsonen - også økonomisk.
  • Raterne sendes pr. mail, og skal betales til tiden. Overholdes dette ikke, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,00.
  • Det er vigtigt at den mailadresse du/I oplyser ved tilmeldingen er FORÆLDRENES eller bliver tjekket løbende, da alle rater og informationer vil blive fremsendt på denne.
  • Stopper du i utide tillægges et administrationsgebyr på kr. 250,00

Forsikring:

DGI kan ikke forsikre dig/dit barn som gymnast. Du/barnet skal være forsikret via familiens forsikringsselskab.

COVID-19 retningslinjer og særlige opmærksomhedspunkter:

Ved tidlig tilmelding - Finder du/I i løbet af de 3 første prøvetræninger ud af, at holdet alligevel ikke er noget for dig/gymnasten skal du afmelde dig holdet senest dagen efter holdets 3. træning og det indbetalte beløb vil blive refunderet. Ved afmelding efter denne dato, vil der ikke kunne ske refundering. Vi opfordrer dog af hensyn til eventuel smittesporing, at der tilmeldes til holdet fra start. 

I henhold til den nuværende situation omkring COVID 19 henviser vi til følgende retningslinjer:

DGI Sønderjylland følger myndighedernes retningslinjer og vil foretage tilpasninger af tilbuddet ud fra de til enhver tid gældende retningslinjer.

HUSK stadig de smitteforebyggende regler som:

  • At man holder sig hjemme, hvis man er syg
  • At man er særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe.
  • At host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.  
  • At man holder afstand når det er muligt
  • At forældre afleverer gymnaster ved indgangen/p-plads, så færrest mulige kommer i træningsfaciliteten

Må vi som følge af COVID 19 i løbet af sæsonen lave væsentlige ændringer i tilbuddet eller helt aflyse holdet, vil der ske refusion i deltagerprisen forholdsmæssigt ud fra hvor meget af sæsonen der har været afviklet samt udgifter til opvisningsdragter, stævner m.m.

Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation.

Sally Julie Lundgaard, Line Holm Birk, Magnus Lønne Svenningsen, Martin De Jong, Rasmus Hofmand Kristiansen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer