Lege og de små redskaber

Hvornår
8. okt 2022 kl. 12:15 til 14:45
Hvor
Jyllingehallerne, Planetvej 35, 4040 Jyllinge, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 99 år, begynder

Nummer
2022 17 55 3151

Mellem 3 og 5 år begynder bevægelse at blive mere og mere vigtigt. Nu har børnene ofte brug for mere plads til legen. De løber, hopper, klatrer og danser. Her bidrager legen blandt andet til at udvikle motorikken. I denne alder leger børnene også i større udstrækning med hinanden og lærer sig at løse konflikter selv. Fra cirka fire år kan børn oftest vente på sin tur sammen med andre børn. 
Når børn er fem til seks år gamle, har de oftest lært at kende forskel på fantasi og virkelighed og fantasilege bliver mere og mere populære. Mange børn i denne alder synes at der er sjovt at lade som om de er en anden, og for eksempel lege husdyr eller roller fra et eventyr.  På den måde lærer de at aflæse sin omverden. Omkring fem år gamle, begynder børn også at lære sig mere om geometriske former og kan bruge og forstå geometrien i legen for eksempel en cirkel, triangel og rektangler til at forme en menneskekrop. 
Alle disse aspekter spiller stor rolle når vi skal planlægge og udføre en leg i gymnastik timen med børnene. 
 
På kurset får du: 

  • Idéer til hvordan man inddrager småredskaber på en god måde i undervisningen
  • Lege og øvelser med små redskaber
  • Sjove lege som styrker både det sociale og gymnastiske hos børn på 3-5 år
  • Idéer til alternative småredskaber

Kort om instruktørerne:  
Mette Bahn Ejvang: Har været gymnastikinstruktør de sidste 18 år og har undervist i gymnastik fra far/mor/barn til 10-14 årige og har selv gået til springgymnastik i mange år. Underviser i øjeblikket 5-7 årige i dansegymnastik med masser af bevægelse til musik og redskabsbaner med få redskaber. Arbejder til dagligt som fysioterapeut. 
Anna Jensen: Har været instruktør på børneholdet (4-6 år) de sidste 2 år, og har inden da, været hjælpetræner henholdsvis på forældre/barn holdet og børneholdet. De sidste 20 år har hun arbejdet som pædagog i en integreret institution hvor motorik/gymnastik er stor del af hverdagen

Mette Bahn Ejvang, Anna Jensen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer