Drengerytme med Benjamin Bramsen

Hvornår
16. okt 2022 kl. 15:00 til 17:30
Hvor
Tune Hallerne, Tunehøj 7, 4030 Tune, Danmark
Hvem
Trænere, 15 - 75 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2022 17 55 3362

Brænder du også for at lave noget fed drengerytme til dit opvisningshold? Måske du mangler lidt inspiration til hvordan du kommer igang, hvordan man indlærer undervejs i processen på en sjov måde, eller hvordan du gør din serie endnu mere lækker at se på? 

Dette kursus handler om drengerytme, og er for dig, som synes det kunne være sjovt at udfordre dig selv og dygtiggøre dig i at lave noget fed drengerytme til dit hold. 

Kurset tager udgangspunkt i en snak om, hvad fed drengerytme egentlig er, hvordan vi gør det sjovt for drengene, og hvordan du som instruktør kan lave noget fedt materiale til dem. Oftest er det den rytmiske del af en opvisning, som drengene halter lidt efter, så hvordan sørger vi for at de også synes, det er en fed del af et opvisningsprogram? 

Der vil være en lille smule snak undervejs, men en masse praktik, hvor vi skal ud og bevæge os og prøve ting af på egen krop. Som kursist vil du få nogle værktøjer til, hvordan du laver en serie, hvordan du udfordrer dig selv og dit eget bevægelsesmønster, og hvordan du får noget simpelt til at blive fedt at se på. 

Benjamin Bramsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer