DGI Midt- og Vestsjælland Master Rep

Hvornår
1. sep 2021 kl. 19:30 - 22. jun 2022 kl. 21:30
Hvor
Roskilde Katedralskole, Holbækvej 59, 4000 Roskilde, Danmark

Nummer
2022 17 55 8030

Er du klar til en ekstra udfordring? Vil du motiveres, inspireres og møde andre gymnaster? Så er DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold noget for dig. 
 
Vores landsdelshold er for dig, der er frisk på endnu mere gymnastik. Vi samler gymnaster og instruktører på tværs af lokalforeningerne for at sikre et højt niveau, skabe nye venskaber og nye ideer.   
Instruktørerne er erfarne og blandt de bedste på deres område. Sammen kan I skabe magi – både til træning og opvisninger. Landsdelsholdene repræsenterer gymnastikken i vores landsdel på fornemmeste vis, derfor er der også mange opvisninger på programmet.    
 
Master Rep.-holdet er et gymnastikhold for kvinder og mænd fra 40 år og op efter. 
Fælles for alle gymnasterne er, at de i deres yngre dage gik på udtagede repræsentationshold i gymnastik og stadig har lysten til at vise og opleve glæden ved at lave gymnastik på højt niveau. Gymnastikken binder holdet sammen i fællesskabet. Vi sætter barren højt og er ikke bange for konstant at udfordre os selv. Vi har lysten til at lære nyt, udvikle os og kvaliteten af gymnastikken er i højsæde. Vi tilrettelægger serierne, så vi tilgodeser både ønsker og evner hos gymnasterne.    
   
Vi løfter opgaverne i fællesskab, hvor den enkelte tager det ansvar, de kan rumme og har lyst til. Vi holder en gang om måneden kaffeaften, hvor vi drøfter stort og småt som sker og skal ske på holdet. Holdet har ikke kun en passion om en fælles idrætsgren, men vi har også en oprigtig interesse i hinanden. 
 
Tilmeldingen til holdet åbner d. 31. august kl. 17:00.

Tilmeldingen vil være efter princippet først-til-mølle. 
Der er plads til 35 springere og 40 rytmere.

Skulle man ikke nå at komme på holdet, skal man tilmelde sig ventelisten, via samme link, her til højre. Så vil man blive kontakte, såfremt en eller flere gymnaster stopper på holdet inden 22. september, hvor ens tilmelding kan redigeres frem til. (bl.a. afbud med fuld returret)

Steffen Asferg, Dorthe Nielsen, Preben Thomsen

Coronaretningslinjer

Vores Coronaretningslinjer skal følges som gymnast. 
Disse kan blive ændret løbende. Retningslinjerne findes: HER

  • I tilfælde af, at landsdelsholdene ikke kan fortsætte deres ugentlige træning på de aftalte faciliteter, vil træningen foregå på alternativ vis. Dog i det omfang det kan lade sig gøre (i minimum 8 uger). Denne træning kan have f.eks. karakter af at være på alternative faciliteter, udendørs eller online.
  • I tilfælde af en længerevarende trænings-nedlukning (flere end 8 aflyste sammenhængende træninger, hvor der ikke tilbydes alternativer) vil DGI Midt- og Vestsjælland refundere den del af kontingentet, der svarer til den nedlukkede periode. I sådanne tilfælde vil DGI Midt- og Vestsjælland dog tage forbehold for, at refusionen reduceres, så afholdte faste udgifter er fradraget (bl.a. dragter, stævner, weekendtræning, transport m.m.). Eventuel refusion udbetales efter planlagt endt sæson.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer