Min første skrue - metodik og progression

Hvornår
2. okt 2022 kl. 13:30 til 16:30
Hvor
Skolen i Bymidten, Marienlyst Allé 2, 3000 Helsingør, Danmark
Hvem
Trænere, fra 15 år, letøvede, øvede

Nummer
2022 18 55 3202

Kom og lær, hvordan du kan tage hul på den første skrue med dine gymnaster.

På kurset får du hjælp og inspiration til, hvordan vi skaber en stabil og sikker indlæring af skruespring i trampet, med fokus på at opbygge de korrekte forudsætninger for at undgå typiske fejl.

På kurset får du en konkret progressionsplan for springere der skal arbejde fra hoftebøjet salto og op til helskrue samt metodiske lege, der kan hjælpe læringen på vej. Derudover får du selvfølgelig råd og vejledning om de typiske fejl og hvordan de undgås.

Målgruppe: Instruktører i spring. Vi henstiller til, at du som minimum har gennemgået Springsikker - Basis (eller lignende uddannelse i springmodtagning), da modtagning ikke er i fokus på dette kursus. 

Instruktør: Simon Smedegaard er en af vores dygtige gymnastiknørder. Han arbejder både med opvisningsgymnastik og TeamGym, og er yderligere en stor del af vores uddannelsesprogrammer omkring spring.

Skal dine gymnaster også lege med dobbeltroterende spring i trampet? Tag også kurset Dobbeltroterende i trampet uden grav - metodik og progression med Simon

Hvis du er intersseret i spring på bane, så tag med 3. september på Fra rondat til flik flak - metodik og progression og Baglæns skruer - metodik og progression

Se også alle vores springkurser på Sjælland HER

Vil du have mere inspiration? Se her, hvilke kurser, der udbydes i Helsinge Hallerne d. 1. oktober 2022 til vores Inspirationsdag

Simon Smedegaard, Thomas Bech Jacobsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer