Springmodtagning for de mindste - fra 4-6 år
Giv de yngste springgymnaster den bedste start - fra 4 til 6 år
Hvordan klæder vi de yngste gymnaster på, så de får de gode vaner med fra første møde med springgymnastik? Her har vi god tid til at arbejde med grundelementerne i springgymnastikken. Vi piller springene fra hinanden, nørder opstillinger, modtagning og forudsætninger for at kunne mestre de forskellige spring. Vi arbejder med:
- grundelementerne i springgymnastikken
- at pille springene fra hinanden
- at nørde opstillinger
- modtagning
- at spotte, hvornår en gymnast er klar til "næste trin"
- opvarmning med mening - inddrag de vigtigste elementer af træning på en legende og sjov måde
Spring der bliver gennemgået:
- Håndstand
- Forlæns rulle
- Vejrmølle
- BørneFlikflak
- Afsæt i trampolin/ophop og de 3 grundpositioner
- Salto
Klæd de yngste gymnaster på, så de får det rigtige med, når de skal videre fra dit hold.
Om underviseren: Mick Ørting er en meget erfaren underviser og gymnast, der har begået sig i gymnastikkens verden igennem hele livet. Han har været instruktør på hold for gymnaster i alle aldre fra mor-far-barn til teenagere, og inden for både bredde og elite.
Kl. 10-15 - undervisning og frokost
Mick Ørting
Kort tid inden arrangementet modtager du mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte koordinator, Lotte Iversen, på lotte.iversen@dgi.dk eller 7940 4338.