Børnekursusdag i Randers (6-14 år)

Hvornår
30. sep 2023 kl. 10:00 til 16:30
Hvor
RgF Hallen, Østre Boulevard 29, 8930 Randers NØ, Danmark
Hvem
Trænere, 13 - 70 år, begynder, letøvede

Nummer
2023 09 55 3250

Få ny inspiration til din undervisning 
Er du instruktør eller hjælper på et børnehold med gymnaster i alderen 6-12 år, så er det nu du kan få masser af fed ny inspiration til din træning. Hvad end du tager afsted alene, eller sammen som instruktørteam, så kan du vælge, om I/du vil deltage I hele dagen, om I kun vil deltage på et enkelt modul eller om I vil splitte jer op og være på hver sit modul og dele inspirationen efterfølgende.

Program for dagen: 

Modul 1 10.00-13.00: 
1A: De motiverende gymnastikmiljøer - sådan får du alle gymnaster med v/Kristine Bisgaard 
1B: Fra kolbøtter til salto v/ Rasmus Hvilshøj

13.00-13.30 Frokostpause

Modul 2 13.30-16.30: 
2A: Rytmisk grundgymnastik v/Kristine Bisgaard 
2B: Returbaner - Undgå kø v/Rasmus Hvilshøj

Der vil være forplejning igennem hele dagen. 

Beskrivelse af de forskellige moduler: 

De motiverende gymnastikmiljøer - sådan får du alle gymnaster med

Nogle gymnaster kommer for at have det sjovt og andre for at dygtiggøre sig. For nogle er opvisning det endegyldige mål, for andre er fællesskabet det centrale. De fleste går til gymnastik med flere formål, men det er forskelligt, hvad der fylder mest for den enkelte. At tilpasse lege, rytme- eller springtræning, så alle er motiverede for aktiviteterne og ingen føler sig utrygge, kan derfor være en kæmpe udfordring. Lykkedes du ikke, er der risiko for uro, kedsomhed eller usikkerhed som kan føre til, at gymnasterne på sigt ikke er motiverede for at fortsætte til gymnastik.

En del af dette kursus er teoretisk omhandlende motiverende gymnastikmiljøer, men vi skal også afprøve lege og andre aktiviteter i praksis. Vi skal drøfte jeres eventuelle udfordringer og lære om redskaberne GO! og Den gode velkomst, som kan klæde os godt på til at motivere vores gymnaster og sætte fokus den gode trivsel på holdet.

Fra kolbøtter til salto: 
Kom med til kurset, hvor du får inspiration til, hvordan du får dine gymnaster fra kolbøtten videre til saltoen. Derudover vil der være en bred vifte af springopstillinger, hvor nogle vil være helt på begynderniveau, og andre vil være på et højere niveau. Som du helt sikkert ved allerede nu, vil der være en stor opdeling i gymnasternes springniveau, så der er også inspiration til , hvordan du fylder en træning med opstillinger, der kan udfordre alle gymnaster uanset niveau. 

Rytmisk grundgymnastik: 
Inspirationskursus for instruktører som underviser i rytmisk gymnastik 6-12 år. Der vil være fokus på, hvordan træningerne skal bygges op med henblik på at skabe stærke og udholdende gymnaster, som går glade, udfordrede og svedige hjem fra træning. Der vil særligt være fokus på at lave gode opvarmnings- og grundgymnastiske sekvenser, som kan bruges hele sæsonen.

Returbaner - Undgå kø: 
Slås dine gymnaster eller løber de rundt i hallen? Har du lange køer til dine stationer og mangler inspiration til, hvordan du kan aktivere dem noget mere i træningen? Så kom med på kurset her! 
Her får du en masse inspiration til, hvordan du får bygget nogle gode returbaner op i din springundervisning. 

Målgruppe

Programmet er målrettet instruktører og hjælpere, der har springgymnaster i alderen 6-12 år.

Kristine Bisgaard, Rasmus Hvilshøj

Kort tid inden kurset modtager du mail med praktisk info. Har du spørgsmål inden da, er du velkommen til at kontakte koordinator, Lotte Iversen, på lotte.iversen@dgi.dk 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer