God børnegymnastik (5-8 år)
Målgruppe: Lokalforeningsinstruktører og hjælpeinstruktører, der træner puslinge-/børnehold 5-8 år.
Inspiration til, hvordan vi bygger timen op med opvarmning, lege og redskabsbaner - og hvad vi kan putte ind i "mellemrummene" så vi kan sikre børnenes opmærksomhed og fokus i undervisningen, i stedet for, på mor og far ude på gangen.
Kom og få ideer til lege og aktiviteter, hvor der er fokus på struktur, glæde og højt aktivitetsniveau. Der vil være bud på, hvordan man via fantasi og fortælling kan gøre selv den simpleste leg til at blive morsom og udviklende. Hvordan kan du også differentiere en leg, så både den yngste og ældste kan være med i samme leg? Vi tager udgangspunkt i børns motoriske udvikling og vil kæde teori og praksis tæt sammen.
På kurset vil du blive præsenteret for, hvordan de grundlæggende færdigheder inden for redskabsaktiviteter kan trænes. Du vil møde redskabsopstillinger, hvor kropsspænding og forøvelser trænes, og hvor gymnasterne kan være selvkørende, hjælpe hinanden og træne på netop det niveau den enkelte er. Alle opstillinger og aktiviteter vil være lige til at bruge til træning.
Du vil blive præsenteret for følgende:
Teoretisk oplæg
Opstart
Indledende aktiviteter
Rim og remser
Alternative legeredskaber
Redskabsbane med fokus på grundlæggende spring og motorisk træning
Stafetter
Afsluttende aktiviteter
Inkl. 1 stk. e-bog ”Bevægelse for livet 1, 2, 3 eller spring” til hver kursist på kurset.
Instruktører: To erfarne instruktører, Andreas Svane og Annette Schulz Jensen, der har lavet gymnastik hele deres liv, undervist børn, junior og voksne. DGI-vejleder, lavet et hav af aktivitetsdage, lærergerninger indenfor privat-fri- og efterskoleverdenen. I 2005 startede vi selvstændig kursusvirksomhed.
Dagens program: (ca tider)
Kl.10.00 præsentation og velkomst
Kl. 10.10 Teoretisk oplæg
Kl. 10.30 Opstart
Kl. 10.45 Indledende aktiviteter
Kl. 11.30 Rim og remser
Kl. 12.00 pause
Kl. 12.30 Alternative legeredskaber
Kl. 13.00 Redskabsbane med fokus på grundlæggende spring og motorisk træning
Kl. 14.15 Stafetter
Kl. 14.30 Afsluttende aktiviteter
Kl. 14.45 Evaluering, afrunding
Kl. 15.00 Tak for i dag
Annette Schulz Jensen, Andreas Svane Jørgensen