Børneholdenes lim - alle de sjove lege
På dette kursus skal vi lege med alle de elementer, der binder en gymnastiktime sammen. Vi skal udforske alle de legende oplevelser, som vi kan skabe udenfor redskabsbanen, og se på hvordan du kan sætte fokus på basisfærdigheder og øve grundfærdigheder i gymnastikken gennem leg.
Vi arbejder med:
- Opstartsaktiviteter
- Rytmeaktiviteter
- Små lege
- Lege hvor vi anvender småredskaber
På kurset får du:
Nye ideer til opstartsaktiviteter og ideer til lege med basisfærdigheder samt grundviden om gymnastikfærdigheder til puslingehold - alt i alt; den lim som binder gymnastiktimen sammen.
Instruktørerne er:
Marlene Dafne og Trine Hau
To energiske instruktører, der brænder for børnegymnastikkens univers og tilsammen har over 30 års erfaring primært indenfor børnegymnastik, motorik og bevægelse. Deres store passion er at udfordre børn på alle niveauer ved at skabe sjove og udfordrende lege samt læring i god børnegymnastik. De ved, at vores små gymnaster er hele mennesker, og de vil derfor gerne udfordre dem på alle niveauer og styrke dem i gymnastikkens basisfærdigheder. De bruger deres viden om sanser, motorik og springfærdigheder til at skabe gymnastik, som giver mening for både børn og voksne.
Samme dag afholder vi også kurserne:
Marlene Dafne, Trine Hau Bentsen