Brug musikken i børnegymnastikken

Hvornår
7. okt 2023 kl. 12:00 til 14:30
Hvor
Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem
Trænere

Nummer
2023 17 55 3227

Hvornår bruger vi musik? Og hvornår er stilheden vigtigere?

På dette kursus skal vi arbejde med musikken og lyde i børnegymnastikken. Vi sætter fokus på de elementer som binder en gymnastiktime sammen med musik og bevægelse.

Vi har fokus på basisfærdigheder og øver grundfærdigheder i gymnastikken i sammenhæng med lyd, musik og bevægelsesglæde. 
Musik kan bruges til mange ting på et børnehold, ikke kun serier og følg instruktøren. 

Vi skal arbejde med rytmesammensætning til forskellige typer af musik. Musik der understøtter bevægelserne, musik der modstrider bevægelserne og den musik, der bare gør det så meget federe at lave gymnastik.

Derudover tager vi fat i gode eksempler på, hvornår vi kan anvende børnemusikkens tema direkte gymnastikken, og forsat har basisfærdigheder som omdrejningspunkt.

På kurset får du: 
- Bevægelse til musik  
- Ny inspiration til musik på børneholdet hvor basisfærdigheder er omdrejningspunkt  
- Leg med lyde og effekter 
- Musik til forskellige aktiviteter 

Musik er en fantastisk kilde til glæde, og musik kan ændre vores humør og føre vores bevægelser. 
Kurset henvender sig til instruktører på børnehold. 
Tag gerne selv fed musik med, så vi kan inspirere hinanden.

Instruktørerne er: 

Marlene Dafne og Trine Hau 

To energiske instruktører, der brænder for børnegymnastikkens univers og tilsammen har over 30 års erfaring primært indenfor børnegymnastik, motorik og bevægelse. Deres store passion er at udfordre børn på alle niveauer ved at skabe sjove og udfordrende lege samt læring i god børnegymnastik. De ved, at vores små gymnaster er hele mennesker, og de vil derfor gerne udfordre dem på alle niveauer og styrke dem i gymnastikkens basisfærdigheder. De bruger deres viden om sanser, motorik og springfærdigheder til at skabe gymnastik, som giver mening for både børn og voksne. 

Samme dag afholder vi også kurserne:

Børneholdenes lim - alle de sjove lege

Skab fantasi i legen

Marlene Dafne, Trine Hau Bentsen

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer