Skab fantasi i legen
På dette kursus skaber vi en ramme i fantasiens univers med tanke på basisfærdigheder og bevægelseskvalitet i gymnastikken.
Vi skal lege med fantasirejser og lege, hvor fantasien er i fokus i samspil med basisfærdigheder. Her sætter vi flere forskellige små rekvisitter og redskaber i spil i legen, og har hele tiden basisfærdigheder som omdrejningspunkt så gymnastikken øves og leges ind i kroppen. Vi skaber små ideer, så du kan skabe dine egne historier og bliv skarp på opbygning.
Kurset henvender sig til dig som har forældre/barn-hold, familiehold og puslingehold.
På kurset får du:
- Fordybelse i fantasiens univers
- Historiefortælling og rammer for leg
- Basisfærdigheder med ind i leg i gymnastikken
- Ideer til hvordan færdigheder leges ind i kroppen
- Opbygning af lege med fantasi
- Ideudvikling og inspiration
Instruktørerne er:
Marlene Dafne og Trine Hau
To energiske instruktører, der brænder for børnegymnastikkens univers og tilsammen har over 30 års erfaring primært indenfor børnegymnastik, motorik og bevægelse. Deres store passion er at udfordre børn på alle niveauer ved at skabe sjove og udfordrende lege samt læring i god børnegymnastik. De ved, at vores små gymnaster er hele mennesker, og de vil derfor gerne udfordre dem på alle niveauer og styrke dem i gymnastikkens basisfærdigheder. De bruger deres viden om sanser, motorik og springfærdigheder til at skabe gymnastik, som giver mening for både børn og voksne.
Samme dag afholder vi også kurserne:
Marlene Dafne, Trine Hau Bentsen