DGI Midt- og Vestsjælland Junior Mix Nord

Hvornår
8. sep 2022 kl. 18:00 - 22. jun 2023 kl. 20:00
Hvor
Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem
Udøvere, 10 - 17 år, letøvede, øvede

Nummer
2023 17 55 8005

Bliv en del af et fedt gymnastikfællesskab!

Junior Mix Nord er holdet for dig, der elsker gymnastik, sjove træninger og fællesskab med andre gymnastikglade 10-17 årige. Træningerne resulterer i et flot opvisningsprogram, som holdet viser frem til en masse opvisninger i foråret og sommeren. 
Holdet har stort fokus på at skabe et godt socialt miljø, hvor alle føler sig velkomne og bidrager til den gode stemning.

Spring og rytme 
På springsiden har vi fokus på grundteknik og udvikling af variationer på både bane, trampolin og i et springkoncept. Minimumskrav til gymnaster på springsiden er; kraft og flikflak med lille hånd på bane, samt lukket salto uden modtagning i trampolin.

Vi mangler to dygtige instruktører til rytmesiden, så kender du en, der kender en, som er klar til at bevæge de unge rytmegymnaster, så send en mail til cnn@dgi.dk

Et energisk og kompetent instruktørteam står klar til at udvikle dig bedst muligt både indenfor gymnastikken og socialt. Vi fokuserer på god grundtræning og tilrettelægger træningerne, så gymnaster på alle niveauer får mest muligt ud af den ugentlige træning. Du vil ikke fortryde at komme til træning på DGI Midt- og Vestsjællands Junior Mix Nord.

Tjek holdets Instagram konto, hvor du får et større indblik i livet på Junior Mix Nord.

Prøvetræninger 
De første tre træninger er prøvetræninger, hvor du har mulighed for at afprøve holdet, inden du tilmelder dig. Træningerne den 8. september, 15. september og 22. september er åbne for alle, der kunne være interesseret i at gå på holdet. Du skal blot møde omklædt kl. 18.00. Til prøvetræningerne får instruktørerne også mulighed for at vurdere, om landsdelsholdet er det rigtige for dig. 

Forudsætning/målgruppe 
Du skal være fyldt min. 10 år inden 31. december 2022. 
DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold er for foreningsaktive. Det vil sige, at landsdelsholdene er et ekstra tilbud til gymnaster, (hjælpe)instruktører og/eller frivillige i lokalforeningerne, der ønsker flere udfordringer og oplevelser med gymnastikken.

Vores forventninger til dig

  • Du er aktiv gymnast, instruktør, hjælpeinstruktør eller frivillig i en lokalforening, der er medlem af DGI.
  • Du kommer og er engageret til alle træninger – dvs. deltager hele sæsonen, som for alle landsdelsholdene løber fra primo september til senest ultimo juni. Det forventes, at du deltager i de opvisninger, stævner, ekstratræninger og arrangementer, der er i løbet af sæsonen (bl.a. Forårsopvisninger, Landsdelsholdsdag, JUNIORstævne og Sommerstævner). Derudover kan der komme enkelte dage med lokalopvisninger. Dit lokale foreningshold skal dog prioriteres først ved eventuelle sammenfald til opvisninger.
  • Du deltager aktivt i de opgaver, der påhviler landsdelsholdene bl.a. i forbindelse med DGI Midt- og Vestsjællands opvisninger. Yderligere info kommer i starten af sæsonen.
  • Du deltager aktivt i de opgaver, der skal løftes internt på holdet samt deltager i holdets sociale aktiviteter.

Du kan forvente at

  • dygtiggøre dig indenfor gymnastikken og få en kvalificeret vurdering af din indsats
  • være en del af et aktivt gymnastikmiljø med hyggeligt samvær og kammeratskab på tværs af lokalforeninger
  • få oplevelser i form af deltagelse i stævner og opvisninger

 
Vi glæder os til en fantastisk sæson sammen med dig! 

Mads Henningsen, Mikkel Schrøder Nielsen, Miklos Rasmussen, Anders Vistrup Hüppi

Træningssted og -tid 
Junior Mix Nord træner torsdage kl. 18.00-20.00 i Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter.

Sæson 
Ugentlige træninger fra torsdag den 8. september 2022 til torsdag den 22. juni 2023. 

Torsdag den 8., 15. og 22. september er åbne træninger, hvor alle, der er interesseret i at gå på holdet, kan være med. Herefter er tilmelding til holdet nødvendigt. 
 
Ferie: Uge 42, 52, 7, 14 og 18. 

Betaling 
Mere info om kontingent og betalingsrater følger i august. 

Forsikring 
DGI kan ikke forsikre dit barn som gymnast. Barnet skal være forsikret via familiens forsikringsselskab.

COVID-19 retningslinjer og særlige opmærksomhedspunkter 
DGI Midt- og Vestsjælland følger myndighedernes retningslinjer ift. COVID 19 og vil foretage tilpasninger af tilbuddet ud fra de til enhver tid gældende retningslinjer.

Må vi som følge af COVID 19 i løbet af sæsonen lave væsentlige ændringer i tilbuddet eller helt aflyse holdet, vil der ske refusion i deltagerprisen forholdsmæssigt ud fra hvor meget af sæsonen, der har været afviklet samt udgifter til opvisningsdragter, stævner m.m.

Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer