DGI Midt- og Vestsjælland MasterREP
Kvaliteten i gymnastikken er i højsæde!
MasterREP er holdet for dig, der stadig har lysten til at vise og opleve glæden ved at lave gymnastik på højt niveau. Holdet er for gymnaster, der i deres yngre dage gik på udtagede gymnastikhold. Det er gymnastikken, som binder holdet sammen i et stort fællesskab.
Tilmelding til holdet vil være et først-til-mølle-princippet, når vi åbner holdtilmeldingen den 6. september kl. 19.30. Der er plads til 35 springere og 40 rytmer.
Spring og rytme
Holdet har en springside og en rytmeside, hvor vi sætter barren højt og ikke er bange for konstant at udfordre os selv. Vi har lysten til at lære nyt, udvikle os og kvaliteten af gymnastikken er i højsæde. Vi tilrettelægger serierne, så vi tilgodeser både ønsker og evner hos gymnasterne.
Vi løfter opgaverne i fællesskab, hvor den enkelte tager det ansvar, de kan rumme og har lyst til.
Vi holder en gang om måneden kaffeaften, hvor vi drøfter stort og småt som sker og skal ske på holdet. Holdet har ikke kun en passion om en fælles idrætsgren, men vi har også en oprigtig interesse i hinanden.
Vi glæder os til en god sæson sammen med dig!
Dorthe Nielsen, Preben Thomsen
Træningssted og -tid
MasterREP træner onsdage kl. 19.30-21.30 i Roskilde Katedralskoles hal.
Sæson
Ugentlige træninger fra onsdag den 7. september 2022 til onsdag den 21. juni 2023.
Ferie: Uge 42, 52, 8 og 14.
Betaling
Mere info om kontingent og betalingsrater følger i august.
Forsikring
DGI kan ikke forsikre dig som gymnast. Du skal være forsikret via eget forsikringsselskab.
COVID-19 retningslinjer og særlige opmærksomhedspunkter
DGI Midt- og Vestsjælland følger myndighedernes retningslinjer ift. COVID 19 og vil foretage tilpasninger af tilbuddet ud fra de til enhver tid gældende retningslinjer.
Må vi som følge af COVID 19 i løbet af sæsonen lave væsentlige ændringer i tilbuddet eller helt aflyse holdet, vil der ske refusion i deltagerprisen forholdsmæssigt ud fra hvor meget af sæsonen, der har været afviklet samt udgifter til opvisningsdragter, stævner m.m.
Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation.