Få besøg af Landsdelshold til jeres lokalopvisning

Hvornår
1. mar kl. 08:00 - 31. maj 2023 kl. 08:00
Hvor
DGI Midt- og Vestsjælland - Gymnastik, Helligkorsvej 3, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, 8 - 99 år, letøvede, øvede

Nummer
2023 17 55 8200

Nu har I chance for at få besøg af et landsdelshold fra DGI Midt- og Vestsjælland! 
Vores landsdelshold kommer gerne ud og laver opvisning hos jer, uanset om det er til en lokalopvisning, en byfest, sommerfest eller et andet arrangement.

Rift om holdene i foråret 
Mange foreninger holder lokalopvisning samme dag, og der er derfor rift om de fem landsdelshold. Vi kan ikke love, at det ønskede hold er ledigt til jeres opvisning. Vi anbefaler derfor, at I også vælger en 2. prioritering ved tilmelding, hvis et af vores andre hold i stedet kunne være interessant at få besøg af. 
 
Vi arbejder efter først-til-mølle-princippet, så kom med jeres opvisningsønsker hurtigst muligt.

Hvornår ved I, om holdet kommer ud til netop jeres lokalforening 
Første uge i hver måned tager vi stilling til holdenes opvisningskalender, hvor du vil få besked, om det ønskede hold har mulighed for at deltage ved jeres lokalopvisning.

Prisen for at få besøg af et DGI Landsdelshold

  • 1000 kr. for et enkelt hold (rytmehold)
  • 1800 kr. for et mixhold (hold der både har en rytmedel og en springdel)

Betaling 
Der fremsendes en opkrævning til lokalforeningen, når landsdelsholdet har været på besøg hos jer.

Beskrivelse af DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold

Hvalsø GF/DGI Midt- og Vestsjælland 1014 Mix Øst træner til dagligt i Hvalsø og er et mixhold bestående af 30 gymnaster i alderen 10-14 år. 

DGI Midt- og Vestsjælland Junior Mix Nord træner til dagligt i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter og er et mixhold bestående af 54 gymnaster i alderen 10-17 år.

DGI Midt- og Vestsjælland Junior Øst træner til dagligt i Idrættens hus i Roskilde og er et mixhold bestående af 46 gymanster i alderen 13-17 år. 

DGI Midt- og Vestsjælland After REP træner til dagligt i Roskilde og er et rytmehold bestående af 47 gymnaster i alderen 28-45 år.

DGI Midt- og Vestsjælland Master REP træner til dagligt i Roskilde og er et mixhold bestående 56 gymnaster i alderen 40-75 år.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer