Fokus på trivsel og rummelighed for børn i din forening

Hvornår
28. okt 2023 kl. 10:00 til 16:00
Hvor
Lillerødhallerne, Banevang 7, 3450 Allerød, Danmark
Hvem
Trænere, 10 - 80 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
2023 18 55 3030

Oplever du at have udfordrede børn på dit hold?, har du svært ved at håndtere børn med diagnoser?, og vil du gerne være en mere rummelig forening? 
 
Så tag med på kursus og lær, hvordan du får bedre træninger og styrker trivslen blandt netop dén gruppe i din forening - og samtidigt styrker trivslen for hele holdet. 

 

Vi taler om, hvordan udfordrede børn oplever verden og situationer anderledes end andre børn, og hvordan vi bedre kan forstå dem og imødekomme deres behov. Vi kigger på, hvilke strukturelle og kommunikative værktøjer, der kan være gavnlige at kende til og gøre brug af: helt lavpraktiske hands-on redskaber, tips og tricks samt værktøjer du kan tage med hjem og bruge til træningerne.

Dagen er en workshop med præsentation, cases, erfaringsdeling samt tid i hallen, hvor vi anvender de værktøjer vi har gennemgået sammen i praksis.   

 

På kurset får du:

  • Viden om og større forståelse for kognitive og mentale diagnoser, og hvordan verden kan opleves for de børn, der har dem.
  • Viden og værktøjer til at arbejde med det inkluderende foreningsliv - også når det ikke er ligetil.
  • Kompetencer til at skabe øget refleksion over det gode arbejde I allerede gør: hvad fungerer rigtigt godt, og hvad kan vi forbedre.
  • Inspiration til helt lavpraktiske, hands-on   greb og værktøjer, der kan hjælpe jeres træning til at fungere bedre for alle børnene - også dem uden diagnoser
  • Øvelse i at bruge værktøjerne i praksis  

 

Workshoppen bygger blandt andet på det mest anvendelige fra koncepterne "Idræt for børn med særlige behov", "pædagogiske tips og tricks" og "Boost trivslen i foreningslivet" - som indtil nu er undervist i mere end 60 idrætsforeninger, har uddannet 600 frivillige trænere/ledere og som 5.400 derefter har haft glæde af. Koncepterne er udviklet af DGI Inklusion i samarbejde med Psykiatrifonden.

 

NB: Prisen er inklusiv forplejning. 

Veronika Bonnevie

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer