DGI Storstrømmen/Herlufsholm GF – Rep. holdet 2022/23

Hvornår
30. aug 2022 kl. 20:00 - 30. maj 2023 kl. 22:00
Hvor
Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved, Danmark
Hvem
Udøvere, fra 18 år, letøvede, øvede

Nummer
2023 23 55 8035

Storstrømmen REP er et hold for den ambitiøse gymnast, der elsker at udvikle sig. Det er et hold for øvede gymnaster, der gerne vil udfordres og dygtiggøres i et træningsmiljø, hvor der skal grines, svedes og nørdes. 
 
 
 
 
Undervejs styrker du dine færdigheder og hæver dit tekniske niveau, og de mange timers arbejde kulminerer til forårsopvisningerne. 
Holdet har en spring-del og en rytme-del, der både træner hver for sig og sammen. Vi skaber et fælles opvisningsprogram, mens du og dine holdkammerater også har fokus på at skabe nogle hyggelige rammer for fællesskabet.

 
På rytmesiden vil træningerne bære præg af forskellige elementer fra gymnastikkens verden med inspiration fra forskellige dansegenrer. 
Her forventes det også at fysisk træning indgår. 
Vi deltager i DGI Storstrømmens forårsopvisninger, HG’s egen lokalopvisning samt REPstævne. Vi vægter opvisningerne højt, da vi repræsenterer landsdelen. Derfor kan du allerede nu sætte flere weekender af i marts måned. 
Vi skal i fællesskab dygtiggøre os, feste og dele alle gymnastikkens glæder sammen. 
 
 
Holdansvarlig: Morten Kjær Skaaning 
Rytmeansvarlige: Anna Toustrup Hansen og Chresta Nielsen 
Springansvarlige: Patrick Johansen 
 
Prøvetræning den 23/8 & 30/8 kl. 20:00-22:00 
OPSTART og første træning den 6/9 kl. 20:00-22:00

For mere info: 
www.hg-gymnastik.dk 
eller kontakt: 
Morten Kjær Skaaning 
Holdleder/Formand 
Mobil: 3032 2437 
E-mail: morten@lyck-skaaning.dk

Præsentation af DGI Storstrømmen/HG REPholds Instruktør 
Patrick Johansen:
 
Mit navn er Patrick. Jeg er 30 år, bor til daglig i Næstved. 
Gymnastik har næsten altid været en del af mit liv, jeg startede som 10-årig og stoppede min egen springkarriere da jeg var omkring 18 år. 
Jeg havde et år på Stevns gymnastik og idræt efterskole. Det fællesskab, spændingen, alle de gode oplevelser og ikke mindst alle de venskaber der opstod og mennesker jeg mødte, bekræftede mig i at gymnastik var fedt! 
Jeg har været instruktør i 12 år og ønsker nu at kunne give en hel masse oplevelser, og ikke mindst udfordre andre inden for gymnastikken. 
Så hvis vores hold lyder spændende så vil jeg hermed opfordre til at komme og give det et forsøg. Jeg bidrager med sjov og ballade og masser af 
udfordring Hvis du er klar!

Anna Toustrup: 
Mit navn er Anna, og jeg er 34 år gammel. Jeg har på bedste kliche-vis dyrket gymnastik hele mit liv. 
Som studerende flyttede jeg fra Næstved til København, hvor min gymnastiske verden åbnede sig og udvidede sig. 
I den forbindelse er dansen blevet en stor del af mit bevægelsesmønster. Jeg har gået på hold som KBH-mini-rep, HGF Omnitas og udtagende dansehold. 
Det er vigtigt for mig at skabe et træningsmiljø, hvor alle gymnaster udfordres, udvikles, griner og sveder hver gang. Jeg tænder på tyngde og 
vejrtrækning, kontraster og fysisk hård træning. 
Jeg glæder mig helt vildt til at videreføre DGI Storstrømmen/HG REP-hold sammen med et stærkt trænerteam.

Chresta Nielsen: 
Mit navn er Chresta og jeg er 34 år gammel. Jeg har dyrket gymnastik og crossfit i mange år og elsker at få sved på panden. 
Jeg glæder mig til en masse fede træningstimer og opvisninger, hvor vi skal have sved på panden, stort smil, godt humør og efterfølgende ømme muskler. 
Det er vigtigt for mig, at alle bliver udfordret til træningen og at der er en positiv energi på holdet der skinner igennem når vi går gulvet til alle forårets opvisninger. 
Jeg glæder mig til den kommende sæson DGI Storstrømmen/HG REP-hold, hvor vi sammen skal udvikle os. 
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer