Aabenraa Egnens MiniMix 2023/2024
Bliv en del af MiniMix - SJOVT – SEJT - SAMMEN
Vær med på et sejt gymnastikhold for drenge og piger i 3. - 6. klasse.
Som MiniMix'er bliver du undervist af de dygtigste instruktører, som lærer dig seje spring og fede rytmeserier i de bedste træningsfaciliteter og et sikkert og trygt miljø.
Vi lover dig en super oplevelse med venner for livet samtidig med, at I som opvisningshold deltager i de store DGI-opvisninger og i MiniMix stævne med mange andre gymnaster fra hele landet.
Aabenraa egnens MiniMix træner hver søndag kl. 16.00 - 18.00 på Sundeved Efterskole.
Kom og prøv de første to træninger helt gratis og uforpligtende den 27. august og 3. september 2023
Vi er klar til en fantastisk sæson og glæder os til at træne sammen med dig!
Instruktører på Aabenraa egnens MiniMix er: Andreas Gerber Pedersen, Jonas Bjerresgaard Iversen, Oliver Evald, Jacob Schiønning, Liva Frederikke Bech Jakobsen, Laura Mikkelsen og Klara Bruun Andresen
Følg os på Instagram - @aabenraa_egnens_minimix
Deltagerpris
Deltagerpris for at gå på holdet kr. kommer senere. Deltagerprisen kan betales på én gang ved tilmelding eller i 3 rater.
1. rate ved tilmelding med kr. 1.250,00 kr
2. rate skal betales senest 15. november 2023 med 1.000,00 kr.
3. rate skal betales senest d. 15. januar 2024 med 1.000,00 kr.
Det får du i dit kontingent som gymnast på MiniMix:
- 30 træninger i løbet af sæsonen i de bedste træningsfaciliteter med dygtige og engagerede instruktører.
- Lækkert opvisningstøj og holdtrøje
- Deltagelse i MiniMix stævne inkl. fælles bustransport
- 1 weekendtræning og 2 heldagstræninger inkl. forplejning
Da DGI oplever prisstigninger, ligesom det øvrige samfund, på f.eks. tøj, forplejning, faciliteter og kørsel, er kontingentet for egns- og landsdelsholdene steget i sæson 2023/24.
Forventlige udgifter ud over kontingent:
- Kørsel til stævner og opvisninger eks. Gymnastikkensdag i Tivoli
- Interne sociale arrangementer
- Deltagerbetaling til stævner eks. Gymnastikkensdag i Tivoli
Har du brug for økonomisk støtte til betaling af kontingent så husk, at der er flere muligheder for at søge støtte til idræts- og fritidstilbud både ved kommunerne. Kontakt os på DGI-kontoret (tlf. 79404500), så hjælper vi med vejledning.
Andreas Gerber Pedersen, Jonas Bjerregaard Iversen, Oliver Evald, Liva Frederikke Bech Jakobsen, Klara Bruun Andresen, Laura Eder Mikkelsen
Hjælpeinstruktør(er)Jacob Schiønning
VIGTIG INFO
På DGI Sønderjyllands egnshold er der følgende retningslinjer:
- For at kunne gå på holdet skal du være aktiv gymnast, instruktør eller hjælpeinstruktør i din lokale gymnastikforening, der er medlem af DGI. Der bliver ført tilsyn med dette ved, at DGI Sønderjylland kontakter den pågældende forening med personoplysninger, som gymnasten giver ved tilmelding i form af navn og foreningstilhør.
- Der skal minimum være 30 gymnaster på holdet efter 2. prøvetræning, ellers vil holdet blive sammenlagt med et andet MiniMix hold eller lagt ned i denne sæson.
- Det er vigtigt, at den mailadresse du/I oplyser ved tilmeldingen, er FORÆLDRENES, da alle rater og informationer vil blive fremsendt på denne.
- Raterne sendes pr. mail og skal betales til tiden. Overholdes dette ikke, pålægges et administrationsgebyr på kr. 100,00.
- Hvis du melder dig til at gå på holdet, binder du dig for hele sæsonen - også økonomisk. Stopper du i utide tillægges et administrationsgebyr på kr. 250,00
- Finder du/I i løbet af de 2 første prøvetræninger ud af, at holdet alligevel ikke er noget for dig/gymnasten, kan du afmelde dig holdet senest dagen efter holdets 2. træning, og det indbetalte beløb vil blive refunderet. Ved afmelding efter denne dato, vil der ikke kunne ske refundering. Vi opfordrer dog til, at der tilmeldes til holdet fra start.
Forsikring:
DGI kan ikke forsikre dig/dit barn som gymnast. Barnet skal være forsikret via familiens forsikringsselskab.
Retningslinjer i tilfælde af større samfundsmæssige sundhedskriser:
DGI Sønderjylland følger til enhver tid myndighedernes retningslinjer ved evt. samfundsmæssige sundhedskriser og vil dermed kunne foretage tilpasninger af tilbuddet ud fra de dertil gældende retningslinjer.
Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation