Aktiv dag med fokus på hjernen
Du er inviteret til en inspirerende dag, hvor vi sætter fokus på hjernen og bevægelse. Vores undervisere er klar til at give dig træning og viden, så du kan holde hjernen frisk hele livet.
Program for dagen
Kl. 10.00-10.30: Fælles opvarmning
Kl. 10.30-12.00: SANS
Kl. 12.00-13.00: Frokost
Kl. 13.00-14.30: SMART Training
Kl. 14.30-15.00: Kaffe og kage
Kl. 15.00-16.00: Foredrag om at holde hjernen frisk
Hvad er SANS?
SANS er en motionsform udviklet i samarbejde mellem eksperter indenfor sund aldring. I SANS omsættes forskningsbaseret viden om at holde hjernen frisk til et glædesfyldt koncept med sang, dans og god musik i fællesskab med andre. Man behøver på ingen måde at være ”verdensmester” i at danse eller synge for at være med til SANS. Det er netop, når man øver sig, at hjernen kommer rigtigt på arbejde og vedligeholdes. SANS er velegnet til både kvinder og mænd, og du behøver ingen partner for at komme. Målet med SANS er at alle går derfra med fornyet energi.
Hvad er SMART Training?
SMART Training er træning for hjernen, der udfordrer din hukommelse og koncentration samtidig med, at du træner din balance og koordination. Træningen består af fysiske øvelser, aktiviteter og lege, hvor fokus er på at sætte logiske, motoriske og sensoriske momenter i spil samtidig og derfor kræver din fulde koncentration. Øvelserne er ikke fysisk krævende, men din hjerne kommer på hårdt arbejde. Alle kan have gavn af træningen – uanset alder – og alle kan være med.
Dagen er for dig, der vil mærke på egen krop, hvorfor det er godt at holde hjerne frisk. Alle er velkommen, og der er helt sikkert inspiration at hente til øvelser i din dagligdag.
Vi ses i Hvalsø.