Træning der styrker ryggen
På dette kursus vil du få inspiration til, hvordan du kan arbejde målrettet med rygtræning på dine voksen og/eller seniorhold.
Hvert 5. dansker oplever smerter i ryggen og desværre betyder smerter ofte angst for at gøre noget forkert, inaktivitet og mentale belastninger til følge. På dette kursus sætter vi fokus på hvordan vi kan holde medlemmer i hånden fra genoptræning og ud i foreningslivet. Vi skal forstå smerter og finde en måde at være aktiv på, med udgangspunkt i de nyeste udmeldinger fra videnskaben omkring håndtering af smerte og genoptræningens 8 principper.
Du vil få ideer til øvelser der styrker og forbedre koordination, kropsbevidsthed og balance, således I kan tilbyde holdtræning til deltager der døjer med ryggen og deltager der blot gerne vil holde ryggen ved lige.
Vi skal arbejde med bolde og egen kropsvægt. Vi vil skiftevis være aktiv og teoretisk.
Tag 2 kurser samme dag!
Inden dette kursus, afholder vi samme dag: Krydder din træning med sjove SMART-træningsøvelser kl. 9.00-12.00, hvor du har mulighed for at bestille en sandwich til frokost.
Målgruppe
Instruktører på voksen/seniorhold, der gerne vil have inspiration til at tilføre noget rygtræning til sit hold.