Personlig vejledning

Er du nysgerrig på, om der er noget, du kan gøre bedre som instruktør? Så få en personlig vejledning.

Bliv stærkere som instruktør, og udvikl dine kompetencer. DGI Gymnastik tilbyder personlige vejledninger til dig, der er gymnastikinstruktør. Det betyder, at du kan få en vejleder ud for at overvære dine timer og få:

  • Konstruktiv og personlig feedback.
  • Input til øvelser, musik m.m. i undervisningen.
  • Input til, hvordan du opbygger indhold ift. gymnasternes niveau.
  • Inspiration til instruktørrollen.
  • Positiv sparring og gode råd.

En vejledning foregår typisk ved, at du tager en samtale med vejlederen, efter han har overværet en af dine undervisningstimer.

Lyder det som noget for dig? Så tag fat i dit lokale DGI-kontor, og book en vejleder.