Show med DGI Verdensholdet

Oplev et fantastisk show med DGI Verdensholdet på en af deres Danmarksturneer.

Se DGI Verdensholdet og oplev et fantastisk show i en blanding af innovativ koreografi, eksplosive springkombinationer, højt tempo, elegance, pulserende dans og underholdning. DGI Verdensholdet optræder ikke kun ude i verden, hvert år er de også på turné i Danmark.

 DGI Verdensholdets hjemmeside kan du følge holdet on tour, købe billet og ansøge om optagelse på holdet.

Gymnasterne på DGI Verdensholdet anses for at være nogle af Danmarks dygtigste inden for spring, performance og gymnastik, og de fascinerer børn, unge og ældre i hele verden. 

Hvert andet år udtages 28 gymnaster fra hele Danmark. Deres mission er at rejse rundt i Danmark og resten af verden som ambassadører for en sund og aktiv livsstil. Målet er at inspirere unge i hele verden og vise, at uanset, hvor man vokser op, kan drømme gøre en forskel.