Drengegymnastik er legende svært

Leg, latter og luftakrobatik. Kom med til træning hos GIF-Gymnastik Gladsaxe, hvor drengene trives på gymnastikholdet.

Gymnastik skal være sjovt og udviklende. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Klokken er 16.30. Der er en time til træningen begynder for drengene i GIF-Gymnastik Gladsaxe. Alligevel hopper der allerede nu fem drenge i alderen 10 til 13 år rundt i tre trampoliner, der er fast installeret i Gyngemosehallen.

Hallen er kæmpe. Omtrent 50 gange 25 meter i grundplan og med syv meter til loftet. Tre store, bløde nedspringsmåtter er nedsænket i gulvet. En springgrav med bløde klodser af skum, samt en mindst ti meter lang fiberbane fylder godt i hallen. Men der er stadig plads til en omtrent 25 kvadratmeter stor måtte. Hallen er bygget til netop gymnastik.

Drengene hopper én – og kun én – ad gangen i trampolinerne. De skiftes uden tøven; er opmærksomme på hinandens spring. Hop for hop kommer de højere og højere op i luften, en meter, to meter, for at så at have fundet højden og kraften til en dobbeltskrue eller en salto, der ender i den store løsskumsgrav.

Vi prøver at involvere dem så meget som muligt. Især i første halvdel af en sæson har drengene stor indflydelse, og træningen er mere løs

Magnus Grønlund Bendtsen, gymnastikinstruktør

”Prøv at spænde lidt mere i benene,” lyder et venligt tip fra én dreng til en anden.

”Hvad med først en salto og så en skrue,” foreslår en anden. De klapper og hepper.

Drengene lærer gymnastikken gennem leg

Også en af drengenes seks instruktører er allerede i hallen. 27-årige Magnus Grønlund Bendtsen har været gymnastikinstruktør i snart 13 år, dyrker selv gymnastik på attende år og har en kandidat i idræt fra Københavns Universitet. Men selvom han har al erfaring og viden til at træne de 34 drenge på holdet benhårdt, holder han igen.

”Vores træning handler først og fremmest om at lege. Selvfølgelig skal de lære noget, men det vigtigste er, at det er sjovt for dem. Mange blomstrer først som juniorer, så de skal ikke presses så meget, at de mister lysten inden da,” siger han og fortæller, at instruktørerne har meget fokus på de opvarmnings- og træningsøvelser, drengene selv peger på som de fedeste:

”Vi prøver at involvere dem så meget som muligt. Især i første halvdel af en sæson har drengene stor indflydelse, og træningen er mere løs.”

Den lidt løsere træningsstil med også ”kun” to ugentlige træningsgange betaler sig. Langt størstedelen af drengene fortsætter i GIF-Gymnastik Gladsaxe også som juniorer, der lige nu tæller 30 gymnaster over 13 år. Et imponerende antal sammenlignet med det på landsplan generelt store frafald. Kun omkring en tiendedel af landets drengegymnaster er tilbage, når de når teenageårene. I Gladsaxe er der venteliste til at komme på holdene.

Øm omfavnelse af gymnastikdrenge

Klokken er blevet 17.30 og drengenes træning skal så småt begynde. Den sidste time er de resterende drenge på holdet drysset ind i hallen.

Instruktøren Magnus Grønlund Bendtsen har med ét enkelt, højt pift samlet dem på den store måtte. Han præsenterer dagens program og hvilke springstationer i hallen, instruktørerne vil stå ved. Den vilde leg bounty er en del af dagens opvarmning og mødes af spontane jubeludbrud. Den er altid et hit.

Først skal drengene dog strække inderlår i siddende sommerfugle-positioner, varme håndled op på alle fire, strække ben på gulvet og stå på hovedet. De småsludrer og tjatter til hinanden, mens de følger instruktionerne. Så finder de sammen to og to. Til musik af Wham svinger de rytmisk armene i cirkler, mens de følger en instruktør og sig selv i spejlet, der dækker hele hallens ene sidevæg.

Drengene får en fornemmelse for læringsprocessen og hvor lang tid, de er om at mestre et bestemt spring

Magnus Grønlund Bendtsen, gymnastikinstruktør

En tredje instruktør tager over. Med viltert fuldskæg og tophue får han drengene til at danne en cirkel. Selv stiller han sig i midten. Til Mariah Careys første strofer slår han dramatisk ud med armene, spreder alle fingre og løfter ansigtet mod loftet. Drengene følger uden tøven og giver den fuld skrue, da de dernæst slår armene om sig selv i et ømt kram. Instruktøren løber ud af cirklen og udpeger en dreng, der nu skal ind i midten. Ham i midten er kongen, som skal lede sine efterfølgere i opvarmningens næste dansetrin.

”Husk at passe på jer selv og hinanden,” formaner Magnus Grønlund Bendtsen ved opvarmningens afslutning. Den egentlige træning skal i gang.

Instruktørerne ser mere end bare gymnaster

I begyndelsen af og midtvejs i hver sæson tager Magnus Grønlund Bendtsen en snak med hver enkelt af drengene. Om deres ambitioner for sæsonen, og hvad de konkret gerne vil lære, så instruktørerne kan arbejde målrettet med den enkeltes progression og skabe succesoplevelser.

”Drengene får en fornemmelse for læringsprocessen og hvor lang tid, de er om at mestre et bestemt spring. Men de får også blik for, at der kan være både frem- og tilbagegang i deres udvikling, hvilket er helt normalt,” siger Magnus Grønlund Bendtsen.

Han og de andre instruktører tager sig også på anden vis tid til den enkelte. De spørger ind til drengenes liv uden for banen og bruger faktisk mest energi på dem, der ikke er indlysende naturtalenter.

”Vi lytter til deres historier. De bedste på holdet får automatisk meget opmærksomhed i gymnastikken, men vi forsøger så at vise ekstra interesse for de mindre dygtige og at se dem som mere end gymnaster,” siger han.

Der ud over afholder gymnastikforeningen flere gange i løbet af sæsonen arrangementer, der handler om mere end gymnastik. Det kan være en overnatning i Gyngemosehallen, hvor der også bliver spillet fodbold, leget gemmeleg eller bare hygget. På den måde styrkes sammenholdet og engagementet, mener Magnus Grønlund Bendtsen. Og engagement, lyst og glæde ved gymnastikken er vigtigt.

Holdånd til sidste redskab er på plads

En ikke en gang halvanden meter høj, lyshåret dreng sætter i løb. Spændte, spinkle arme og ben flyver afsted, mens blikket er stålsat. Et let afsæt på fiberbanen bliver til kombinationer af fire, fem, seks spring. Flikflak ender i salto; ender i en landing på den store, bløde madras.

På madrassen ved siden af dumper gymnast efter gymnast ned i den bløde springgrav. Inden da følger først tilløb på en mindst 15 meter lang måtte, et afsæt på et springbræt og en landing på en trampet, der sender gymnasten i vejret. Dobbeltsaltoer og skruer flyver ubesværet gennem luften. På hver side af den lille, skrå trampolin står en instruktør klar med hjælpende hænder og ord.

”Du lægger stadig skruerne rigtigt, der skal bare lige ske lidt mere i afsættet,” og:

”Jaaaah! Den ramte du godt nok lige…”. Og så et højt klap i hænderne.

Klokken er blevet 19.20. Drengene løber lidt langsommere og tager lidt længere pauser. T-shirts er røget af og skal findes igen. Alle hjælper til med at slæbe de løse redskaber på plads. Det går ikke hurtigt, men der er ingen sure miner.

Til slut samles holdet på fiberbanen i to rækker. Der er lige akkurat energi nok til at modtage en sidste fælles besked:

”Godt arbejde i dag!”