Hvordan åbner vi op efter nedlukning?

Forkort træningen og forlæng tilknytningen, lyder rådet fra motivationsforsker. Det vil få de gamle medlemmer tilbage og gøre det nemt for nye at dukke op.

Fordel træningstiden, så flest muligt kan få en forsmag på den tilknytning, der er til foreningen. Bare det, at man får lov til at møde op giver et afbræk, som mange har ventet på, siger forskeren Thomas Bredahl. Foto: Lars Rønbøg (arkivfoto)

De fleste af os har holdt en pause. På grund af en skade, sommerferie, barsel eller skæve arbejdstider. Derfor ved vi også, at det kræver noget særligt at pakke sportstasken igen – nemlig motivation. Men denne gang har corona tvunget nogle af os væk fra idrætten i op til et år og det skal både træningen og foreningen tage højde for, når vi går i gang igen, siger Thomas Bredahl. Han er Idræts- og motivationsforsker ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Læs også: Gør tid til snak

"Vi ved, at tilhørsforholdet til en forening eller et hold er en af de vigtigste motivationsfaktorer. Vi er meget mere motiverede for at bevæge os, hvis vi er sammen med nogen om det. Og det er også netop det, idrætsforeningerne er gode til: at skabe fællesskab. Og det fællesskab skal medlemmerne mindes om eksisterer."

Så i en opstartsperiode, hvor vi kan være forhindrede i at samles så mange eller så ofte, som vi plejer, anbefaler han at dele holdet op i mindre grupper og reducere antallet af træningsgange eller længden.

"På den måde kan alle komme ned og få en forsmag på den tilknytning, der er til foreningen. Bare det, at man får lov til at møde op giver et afbræk, som mange har ventet på," siger Thomas Bredahl.

Hjælp børnene afsted

Vores fysiske aktivitet har ændret sig under corona. Kigger vi på folkesundheden, er der grupper, som er blevet mindre aktive. Det gælder de ældre, og det gælder børn og unge.

"At løbe en tur er så funktionelt og det tænker børn slet ikke på. De er aktive, fordi det er sjovt. På børnehold skal der derfor fuld fokus på at opbygge fællesskabet på ny efter nedlukningen. Der er bare noget, der er vigtigere end træning, og det er fællesskabet," siger idræts- og motivationsforskeren. 

Det kræver vedholdenhed at komme i gang med et aktivt liv. Og selvom den enkeltes motivation for at blive sundere, slankere eller møde nye mennesker kan være nok så stærk, så bærer motivationen dig ikke hele vejen fra sofaen og ned i foreningen:

"Der er et stort krater imellem at føle sig motiveret for noget og at noget er ladsiggørligt. Du skal for eksempel både købe håndboldsko, melde dig til og få tid i hverdagen til det, inden du står på håndboldbanen. Den kløft kan være sværere for nogen end andre at komme over. Lige nu er vi mange, der ikke har haft det i hverdagen i et års tid, så det er ikke længere en del af rutinen."

Læs også: TIK Gymnastik flytter indendørs aktiviteter ud: Det bedste råd er at gøre det

For dem, som har været aktive i mange år, vil det være nemmere at falde tilbage til. Men Thomas Bredahl spår, at der er familier, hvor særligt børnene ikke naturligt kommer i gang igen:

"Hvis børnene er kommet for meget på afstand af foreningen, så er det ikke sikkert, de italesætter, at de mangler idrætten og så er der forældre, som ikke ser det som en naturlig del, og de melder dem ikke naturligt til igen. Det her kommer nok til at betyde færre medlemmer i foreningen i en periode, for særligt de nyest tilkomne medlemmer falder fra."

Multisport og paralleltræning

En anderledes hverdag med hjemmeskoling og forældre, som arbejder hjemme har givet mange, særligt børnefamilier, anledning til at revurdere familiekalenderen. Den tendens kan foreningen flyde med på:

"Det er helt oplagt at tænke i familieidræt – ikke kun efter corona. Det vil tage masser af medlemmer med sig. Det ville være nemmere for forældre og for klubben, hvis der er paralleltræning for forældre og børn. Og det burde man udnytte mere. Det er nemt, man er afsted i forvejen. Det er muligt og taler både til vores motivation og adfærd."

En anden mulighed er multisport. Måske går man ikke til gymnastik, men bevægelse. Den ene gang er der zumba, næste gang boldspil eller måske forhindringsbaner.

"Hvis man har de der tilbud, hvor det ikke handler om at være bedst eller at vinde, men om den gode oplevelse, så ligger der en mulighed for foreningen til at skabe et hold, hvor folk ikke føler, de skal præstere. Mange trives i præstationsdel, men mange gør ikke," siger Thomas Bredahl.