Musik og variation giver energi på gymnastikskole

Der er fokus på sjov, sikkerhed og gymnastik, når foreningerne LBI og PGI går sammen om at holde gymnastikskole.

Femten piger fra fem til ti år holder hinanden om livet, to-og-to. De har paraplyer i hænderne og hvirvler rundt om sig selv til Maître Gims' Est-ce Que Tu M'aimes?.

Det er sidste dag på LBI og PGI's gymnastikskole i Frederiksberghallen, Sorø, og det sitrer i salene.

"Musikken er god. Det er sjovt at danse til, fordi det er sjove ting man også skal danse til musikken," fortæller Selma Kelder Bouidar på 10, snart 11 år.

Hun er på gymnastikskolens - og instruktør Anne Grethe Thede Jensens - rytmehold.

Musikken betyder rigtig meget. Det er den, der puster energi i det

Anne Grethe Thede Jensen, rytme-instruktør

"Vi har danset nogle serier, og det er sjovt, fordi man kan møde nogle nye mennesker og være sammen med dem, man i forvejen kender," siger Selma. 

Musik puster energi i gymnastikskolen

Maître Gims konkurrerer med Kongsteds Whine dat og Zara Larssons Girls Like om spilletiden i hallen. Faktisk slås alle de største radiohits om opmærksomheden her, og det er med fuldt overlæg.

"Musikken betyder rigtig meget. Det er den, der puster energi i det. Man kan se på børnene, at der er nogle sange, de kan lide og andre de ikke kan. Jeg tænker meget over musikken, og helt generelt kan børnene godt lide, at vi bruger den musik, de også hører i radioen," siger Anne Grethe Thede Jensen.

"Jeg bliver meget inspireret af mine børn og det, de hører. For eksempel er Maître Gims sang en, børnene går og synger med på - selvom deikke kan fransk. Og som udgangspunkt er det, du hører børnene synge med på, godt at vælge. For det gør, at de kan finde rytmen i musikken," forklarer hun.

Anne Grethe Thede Jensens opskrift på en god rytme-gymnastikskole tager udgangspunkt i musik og bevægelse. Det er alt, hun kræver.

"Der skal bare nogle glade børn til. De behøver ikke kunne gymnastik overhovedet. De skal bare kunne lide gymnastik og dans, og jeg gør meget ud af, at på rytmeholdet finder man bare selv på noget, hvis man ikke lige kan det, jeg står og viser. Bare man bevæger sig til musikken," siger hun.

Alle skal have noget med hjem

I den anden ende af salen - og i Frederiksberghallens lille sal - er gulvet er en labyrint af airtracks, måtter og madrasser, plinte, springbræt og trampetter. Her myldrer 120 springgymnaster ind og ud mellem hinanden og redskaberne. Men der er styr på tropperne.

"Vi fokuserer på, at det både skal være sikkert og sjovt. Gymnaster og instruktører skal være trygge i træningen, og derfor er vi også niveauinddelt. På den måde kan vi sørge for at udfordre dem, som har brug for mere, uden at presse dem, der ikke har," siger springinstruktør Jacob Sønderris og fortsætter:

"Børnene skal have noget med her fra - vi er selvfølgelig ikke sikre på, at alle lærer et nyt spring, men vi lægger stor vægt på teknik og grundtræning, og det gør forhåbentlig, at de fleste lærer noget nyt. Men det vigtigste er, at det skal være sjovt," understreger han.

Det sejeste, jeg har lært, er at lave salto med halv skrue. Det kunne jeg ikke før

Asger Frederiksen, 10 år, springgymnast

Derfor er variation også et af nøgleordene på gymnastikskolen - men variation kan være mange ting:

"Vi laver for eksempel tre forskellige opstillinger, hvor gymnasterne faktisk laver den samme øvelse. Så de laver måske det samme spring i en hel time, men de gør det på fire-seks forskellige opstillinger, så ingen kommer til at kede sig," uddyber Jacob Sønderris.

Dén tilgang gør, at gymnasterne udvikler sig hurtigt - og det er noget de selv mærker:

"Det bedste er at træne, når man for eksempel bliver hjulpet rundt i baglænderen, når man ikke kan det. Jeg kan godt lide at springe, for så lærer jeg nogle tricks som jeg kan vise til mine forældre. Det sejeste, jeg har lært, er at lave salto med halv skrue. Det kunne jeg ikke før. Det lærte jeg igår, og det føles rigtig godt," fortæller Asger Frederiksen på 10 år.