Så kan der igen dyrkes gymnastik inde og ude

Der er åbent for gymnastik for alle med færre restriktioner.

Nu er det igen muligt for alle at dyrke gymnastik indendørs. Foto: Lars Horn

Artiklen er senest opdateret 16. juni 2021.

Fra fredag d. 21/5 skal der kun være stikprøvekontrol af coronapas minimum 1 gang i døgnet. Fra den 11. juni hæves forsamlingsloftet, så der indendørs kan samles 100 personer og der er ingen begrænsning udendørs – dog undtaget arrangementer hvor der er specifikke retningslinjer.

For gymnastikforeninger gælder følgende:

  • Der skal være 4 m2 gulvareal i det pågældende lokale pr. person, uanset om du er deltager, instruktør, hjælper eller forælder. For primært siddende og liggende aktivitet er gulvarealet 2 m2.

Stikprøvekontrol af coronapas og brug af mundbind/visir:

  • I lokaler, hvor der udøves aktiviteter organiseret af foreninger, kan kontrol af coronapas ske ved stikprøvekontrol mindst 1 gang i døgnet. Ved stikprøvekontrol forstås kontrol af alle de tilstedeværende i lokalet på 18 år og derover på det tidspunkt, hvor kontrollen foretages. Der skal ved lokalerne opsættes informationsmateriale.
  • Adgang til lokalerne kan endvidere tillades ved automatisk scanning af QR-koden via sundhedsmyndighedernes app "Coronapas", hvor skærmen viser "Gyldigt i Danmark".
  • PCR testresultat ændres i gyldighed fra 72 timer til 96 timer.
  • Mundbind/visir udfases fra mandag den 14. juni alle steder, når vi befinder os i foreningslivet.

Webinar om større events over 500 personer

Indhold: Hvilke retningslinjer for idrætsforeninger træder i kraft pr. 21. maj 2021 i forbindelse med afholdelse af arrangementer med over 500 deltagere?

Vi afholdte og optog webinaret den 25. maj. Du kan høre det lige her: 

Download optagelsen her: Link!
Download tilhørende power point her: Link!

Dette webinar er kun beregnet til foreninger, der afholder større arrangementer over 500 deltagere.

Vær i øvrigt opmærksom på de generelle retningslinjer og restriktioner:

  • Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper. Kontaktsport inkl. kropskontakt er tilladt for alle.
  • Indendørs gælder et forsamlingsforbud på 100 personer. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere mv. tæller med i det samlede antal. 
  • Forventning om indendørs forsamlingsloft pr. 1. juli er 250 personer.
  • Der er krav om, at voksne udøvere fra 18 år har gyldigt coronapas ved indendørs idræt. 
  • Der er ikke krav om coronapas for trænere og andre nødvendige voksne.
  • Kontrol af coronapas kan ske ved stikprøvekontrol minimum en gang i døgnet.
  • For udendørs idræt er der ikke noget øvre forsamlingsloft.  
  • Foreningslokaler kan genåbne. Også dem, der ikke bruges til idrætsaktiviteter. Der er krav om coronapas.

Læs mere om coronapasset.

Igen mulighed for sociale aktiviteter

Sundhedsstyrelsen har i sine anbefalinger åbnet op for lidt mere socialt samvær i hverdagen. Det betyder, at idrætsforeninger igen kan have almindelige sociale aktiviteter. Eksempelvis kan seniorgymnaster drikke en kop kaffe efter træningen og juniorholdet kan holde fællesmøde.  

Ved socialt samvær i foreningen skal retningslinjerne for brug af indendørs lokaler og udendørs idrætsfaciliteter fortsat følges, ligesom de andre smitteforebyggende tiltag skal sikres. Det anbefales at holde mindst 2 meters afstand når muligt og altid mindst 1 meters afstand til andre. Hvis du er færdigvaccineret, kan du være sammen med andre færdigvaccinerede uden at holde afstand eller bære mundbind.

Hold dig desuden opdateret på dgi.dk/corona